27. januar 2009-01-27
På dansk
Så er vi nået til Koh Samet, en lille ø tre timers kørsel syd for Bangkok. De sidste dage i Bangkok var nærmest en fest. Den 25. januar fejrede kineserne deres Nytår, og det er ikke noget, der går stille af. Fætter Ulis hustru Susan havde hjemme i deres dejlige lejlighed stillet an med en gevaldig fest. Vi var alle fornemt påklædt i kinesisk tøj, og bordets glæder i form af en asiatisk fondue var overdådige. Dagen før var vi inviteret ud til en kinesisk menue – 10 retter! – på en meget fin restaurant. Susan og Ulis gæstfrihed er overvældende, og vore børn har endnu ikke fået en idé om, hvad en rygsæk-rejse i bund og grund går ud på. Men det skal nu nok komme.
Dagene i Bangkok gik utrolig hurtigt. Wybke og Sofia osede rundt i diverse indkøbscentre og markeder, Lukas og jeg fulgte troskyldigt trop. Det første tempel og seværdighed har vi endnu til gode. Men bare rolig, vi tager revanche.
Mandag var så dagen til at sige farvel til Uli, Susan og deres søn Christian. Vi havde planlagt at tage bussen til færgelejet til Koh Samet. Uli kom i forkøbet med et rundhåndet tilbud om at hans chauffør da kunne køre os. Det kan man jo ikke sige nej til. I stedet for at svede i en minibus ventede 150 km behagelig kørsel i en airconditioneret Volvo. Luksus længe leve – og så længe det varer.
Koh Samet, hvor vi lige nu sidder på en strandterrasse, er vel det nærmeste man kommer et thailandsk Mallorca. Lige nu er det ferietid, og øen er ret (over)fyldt. Sjovt nok fandt vi samme strandbungalow som for fire år siden. Det var Sofias ønske at vi skulle bo der igen. Og det gør vi så, selv om prisen altså grænser til det uforskammede. Vi har planlagt at blive tre dage, hvorefter turen fortsætter langs kysten til Koh Chang. Sofia har fødselsdag den 5. februar, og hun kan næsten ikke vente.
I skrivende stund er der første skoledag i Uwe&Wybkes rejsende Højskole. Lukas er i gang med matematik, mens Sofia har kastet sig over sin dagbog. Den bliver en bestseller om senest fem år.
Så vidt ordene i denne omgang. Vi snakkes ved, når vi falder over en internet-forbindelse.
Und hier auf deutsch:
Liebe Freunde,
Eine Woche sind wir nun schon unterwegs. Die ersten Tage in Bangkok haben wir in vollen Zùgen genossen. Wir wohnten bei meinem Vetter Uli und seiner Frau Susan. Wir hatten das grosse Glück gerade zu den chinesischen Neujahrsfeierlichkeiten anzukommen. Genau wie in Dänemark feiern die Chinesen ihr Neujahr mit reichlich gutem Essen und Gesellschaft. Silvesterabend wurde in chinesischen Festkleidung gefeiert, und Susan hatte ein wahres Gourmet-Vergnügen auf den Tisch gezaubert.
Die Tage in Bangkok vergingen wie im Fluge. Aus unserer Sicht hat sich die Stadt markant verändert. Chinatown ist immer noch en brodelndes Durcheinander, aber manche europäische Metropole könnte sich was Sauberkeit und Organisation angeht etwas abschneiden.
Montag den 26. Januar ging unsere Reise mit Ulis Chauffeur in Richtung Koh Samet. Auf dieser Insel waren wir auch vor vier Jahren. Gerade jetzt ist Ferienzeit, und die Insel ist doch recht (über)füllt. Wir wohnen in einem Bungalow direkt am Strand. Gerade jetzt ist Schulzeit. Lukas macht konzentriet seine Mate-Aufgaben, während Sofia ihr Tagebuch schreibt. Wir haben vor, täglich zwei Stunden unterricht zu halten. Reisen ist ja nicht mit Ferien gleichzusetzen.
Am Donnerstag geht es weiter nach Koh Chang und damit in Richtung kambotianischer Grenze. Davon später mehr.
Bis denn
Beste Grüsse von uns vier
And here an update for our english speaking friends:
We have now left Bangkok-a huge city which is much cleaner than Copenhagen! As usual we stayed at cousin Uli and his chinese/singaporian wife Susan and their son Christian. It is chinese new year and Uli and Susan invited us to a chinese restaurant where we ate fantastic food in very good company-with Christians girlfriend and her family. This was the evening where we had sea-cucumber in our soup thinking it was mushroom! Susan thought this very funny!
The next day Susan had prepared a fantastic meal at home. We were al dressed in chinese clothes and brought some oranges-they symbolize gold.
Now we are on Koh Samet. It is quite crowded as the chinese have holidays-the russians have also found the way here! Allthough it is cheap the prices have increased since we were here 4 years ago. Also the people selling massage or whatever they want to sell have risen-luckily they walk away when you say mei au ka (spelling might not be correct J) which means no thank you.
Right now the children have two lessons-maths and danish. School will be every day and Sofia and Lukas have thought about a curriculum: swimming and sports every day! Well, we will have to see about that...
Soon it is Sofia´s birthday- she can’t wait and is counting the days!
Best greetings
Family iwersen/nissen
På dansk
Så er vi nået til Koh Samet, en lille ø tre timers kørsel syd for Bangkok. De sidste dage i Bangkok var nærmest en fest. Den 25. januar fejrede kineserne deres Nytår, og det er ikke noget, der går stille af. Fætter Ulis hustru Susan havde hjemme i deres dejlige lejlighed stillet an med en gevaldig fest. Vi var alle fornemt påklædt i kinesisk tøj, og bordets glæder i form af en asiatisk fondue var overdådige. Dagen før var vi inviteret ud til en kinesisk menue – 10 retter! – på en meget fin restaurant. Susan og Ulis gæstfrihed er overvældende, og vore børn har endnu ikke fået en idé om, hvad en rygsæk-rejse i bund og grund går ud på. Men det skal nu nok komme.
Dagene i Bangkok gik utrolig hurtigt. Wybke og Sofia osede rundt i diverse indkøbscentre og markeder, Lukas og jeg fulgte troskyldigt trop. Det første tempel og seværdighed har vi endnu til gode. Men bare rolig, vi tager revanche.
Mandag var så dagen til at sige farvel til Uli, Susan og deres søn Christian. Vi havde planlagt at tage bussen til færgelejet til Koh Samet. Uli kom i forkøbet med et rundhåndet tilbud om at hans chauffør da kunne køre os. Det kan man jo ikke sige nej til. I stedet for at svede i en minibus ventede 150 km behagelig kørsel i en airconditioneret Volvo. Luksus længe leve – og så længe det varer.
Koh Samet, hvor vi lige nu sidder på en strandterrasse, er vel det nærmeste man kommer et thailandsk Mallorca. Lige nu er det ferietid, og øen er ret (over)fyldt. Sjovt nok fandt vi samme strandbungalow som for fire år siden. Det var Sofias ønske at vi skulle bo der igen. Og det gør vi så, selv om prisen altså grænser til det uforskammede. Vi har planlagt at blive tre dage, hvorefter turen fortsætter langs kysten til Koh Chang. Sofia har fødselsdag den 5. februar, og hun kan næsten ikke vente.
I skrivende stund er der første skoledag i Uwe&Wybkes rejsende Højskole. Lukas er i gang med matematik, mens Sofia har kastet sig over sin dagbog. Den bliver en bestseller om senest fem år.
Så vidt ordene i denne omgang. Vi snakkes ved, når vi falder over en internet-forbindelse.
Und hier auf deutsch:
Liebe Freunde,
Eine Woche sind wir nun schon unterwegs. Die ersten Tage in Bangkok haben wir in vollen Zùgen genossen. Wir wohnten bei meinem Vetter Uli und seiner Frau Susan. Wir hatten das grosse Glück gerade zu den chinesischen Neujahrsfeierlichkeiten anzukommen. Genau wie in Dänemark feiern die Chinesen ihr Neujahr mit reichlich gutem Essen und Gesellschaft. Silvesterabend wurde in chinesischen Festkleidung gefeiert, und Susan hatte ein wahres Gourmet-Vergnügen auf den Tisch gezaubert.
Die Tage in Bangkok vergingen wie im Fluge. Aus unserer Sicht hat sich die Stadt markant verändert. Chinatown ist immer noch en brodelndes Durcheinander, aber manche europäische Metropole könnte sich was Sauberkeit und Organisation angeht etwas abschneiden.
Montag den 26. Januar ging unsere Reise mit Ulis Chauffeur in Richtung Koh Samet. Auf dieser Insel waren wir auch vor vier Jahren. Gerade jetzt ist Ferienzeit, und die Insel ist doch recht (über)füllt. Wir wohnen in einem Bungalow direkt am Strand. Gerade jetzt ist Schulzeit. Lukas macht konzentriet seine Mate-Aufgaben, während Sofia ihr Tagebuch schreibt. Wir haben vor, täglich zwei Stunden unterricht zu halten. Reisen ist ja nicht mit Ferien gleichzusetzen.
Am Donnerstag geht es weiter nach Koh Chang und damit in Richtung kambotianischer Grenze. Davon später mehr.
Bis denn
Beste Grüsse von uns vier
And here an update for our english speaking friends:
We have now left Bangkok-a huge city which is much cleaner than Copenhagen! As usual we stayed at cousin Uli and his chinese/singaporian wife Susan and their son Christian. It is chinese new year and Uli and Susan invited us to a chinese restaurant where we ate fantastic food in very good company-with Christians girlfriend and her family. This was the evening where we had sea-cucumber in our soup thinking it was mushroom! Susan thought this very funny!
The next day Susan had prepared a fantastic meal at home. We were al dressed in chinese clothes and brought some oranges-they symbolize gold.
Now we are on Koh Samet. It is quite crowded as the chinese have holidays-the russians have also found the way here! Allthough it is cheap the prices have increased since we were here 4 years ago. Also the people selling massage or whatever they want to sell have risen-luckily they walk away when you say mei au ka (spelling might not be correct J) which means no thank you.
Right now the children have two lessons-maths and danish. School will be every day and Sofia and Lukas have thought about a curriculum: swimming and sports every day! Well, we will have to see about that...
Soon it is Sofia´s birthday- she can’t wait and is counting the days!
Best greetings
Family iwersen/nissen
Hej allesammen,
SvarSletJamen hvor bliver man da misundelig (på den gode måde altså), når man ser jeres billeder og læser om alt hvad I oplever.... I kan vist ikke undslå jer for at arrangere en aften med lysbilleder når I kommer hjem (det ville da være en wing-wing situation Uwe :-))
Vh Lone Rytter