Back in Bangkok – and off again

Lørdag den 30. maj 2009



Kære alle,

Endnu en uge er forbi, og ringen om vores rejse er så langsomt ved at slutte sig. Det skete tydeligvis i tirsdags, hvor vi efter godt fire måneder på farten vendte tilbage til Bangkok, eller rettere sagt: home to Bangkok. Det er i hvert fald sådan, Sofia ser på det.

Og ja, det er fantastisk dejligt at være i Bangkok, hvor fætter Uli og hans familie og dejlige hjem er vores base. De sidste dage inden Bangkok tilbragte vi i Kuala Lumpur, hvor vi bl.a. var en tur rundt om de imponerende Petronas Towers og fik en storslået middag i byens tv-tårn, der er det fjerde højeste af sin slags i verden. Vi tog godt for os af de mange gode retter serveret i 282 roterende høje meter. Og det med at spise godt, gør for en gangs skyld ikke noget. Inden afrejsen fra Bangkok i januar var Wybke og jeg på vægten. Kontrolvejningen efter måneder med lækker, men som regel let asiatisk mad viste, at Wybke havde tabt sig knap 6 kilo, og jeg havde sagt farvel til otte af slagsen. De skal nu nok komme på igen. Børnene havde holdt deres vægt, til gengæld er de vokset adskillige centimeter.

Vi har sagt farvel til Malaysia, som oprindelig var tænkt som et slags springbræt mellem Indonesien og Thailand, men altså endte med at blive et af turens højdepunkter. Borneo med jungle, aber, dykning og hajer vil til evighed stå mejslet i vores erindring, mens Perhentian Island og Kuala Lumpur er adresser, som vi meget vel kunne vende tilbage til under en ”normal” sommerferie.

Tilbage til Bangkok: Ulis hustru Susan kunne ikke vide, at vi havde tabt os. Men hun gør en stor indsats for at vi genvinder vores almindelige kampvægt. Maden i Thailand er bare nam nam, og ud over at lave mad hjemme i køkkenet, inviterede Susan os ud på en natsejlads på Bangkoks Chao Praya River. Sådan et cruise kan for nogen virke lidt for turistet, men vi nød både det dejlig buffet og Bangkok by night. Det er bare imponerende at se de oplyste templer og kongepaladset med de gyldne tage fra vandet.

Lige nu befinder vi os i Hua Hin, Thailands kongelige badeby tre timers kørsel syd for Bangkok. Vi venter jo på at Karen kommer, og så er det dejligt at ”slå tiden ihjel” ved stranden. Sofia har endelig fået lejlighed til at ride. Hun har faktisk snakket om heste lige siden vi tog af sted. I dag var hun ude på en strandtur, og i morgen er hun i sadlen igen. Ulis chauffør, mister Tschad, kørte os til Hua Hin. Det foregik i en hvid Volvo og når sådan en parkerede ved fortovet var det ikke sådan lige til at ”sælge” historien om backpacker-familie, der skal have lidt ekstra rabat. Det lykkes dog til sidst – da mister Tschad var kørt. For første gang i over to måneder har vi opdelt os i to værelser, og vi betaler 100 kr. pr. styk pr. nat. Vi bliver i UaHHua Hua Hin indtil mandag, så vender vi tilbage til Bangkok, hvor vi ud over at skulle fejre Karens konfirmation og fødselsdag (på torsdag) også ser frem til at skulle til Ulis søns dimission. Christian har bestået det, der nok er nærmest en dansk studentereksamen, og efter sommerferien skal han læse videre i København. Det skal fejres på lørdag. I mangel af passende påklædning i rygsækken låner jeg en habit hos Uli. Mon jeg kan huske hvordan man binder et slips???

Det og meget andet vil I høre om i næste uge.
Jeg stopper her, for det er så varmt at sveden risikerer at dryppe ned i tastaturet.

Mange hilsner fra alle os



Liebe Freunde,

Der grosse Kreis unserer Reise beginnt sich zu schliessen. Dienstag landeten wir in Bangkok, und damit ist „die grosse Runde“ beendet. Bangkok ist so etwas wie unsere zweite Heimat in Asien geworden, und wir aber alle das Wiedersehen mit Vetter Uli og seiner Familie genosssen. Wie Sofia so richtig sagt: we are going Home to Bangkok.

Bevor wir Thailand anflogen waren wir einige Tage in Kuala Lumpur. Malaysias Hauptstadt hat sich zu einer modernen Grosstadt gemausert, und obwohl wir grosse Städte nicht unbedingt als Traumziele ansehen, genossen wir diese Tage. U.a. besuchten wir die beeindruckende Petronas Towers, und wir leisteten uns den Luxus in 282 meter Höhe zu dinieren. Kuala Lumpurs rotierende Fernsehturm ist der vierthöchste seiner Art in der Welt, und sowohl die Aussicht wie das Essen waren beeindruckend.

Aber Bangkok ist nun mal Bangkok.

Bevor wir die Stadt im Januar verliesen waren Wybke und ich auf der Waage. Jetzt war kontrolwiegen angesagt. Wybke minus seks, ich minus acht Kilo. Das gute – aber fettarme asiatische Essen ist nicht zu verachten. Die Kinder haben ihr Gewicht gehalten, sind aber dafür etliche centimeter gewachsen. Wybke wird in Kürze die Kürzeste von uns ein.

Keiner von uns ist allerdings unterernährt oder am verhungern. Dafür sorgt Uli und dessen Frau Susan. U.a. erhielten wir eine Einladung zu einem Nicht-cruise af Bangkoks Chao Praya River. Wider waren Essen und Aussicht ein Erlebnis.
Am Sonnabend sind wir zur Abiturientenfeier von Uli/Susans Sohn Christian eingeladen, und davor feiern wir am Donnerstag Karen 14. Geburtstag- Sie kommt nach Bangkok am Tag davor. Sofia kann es kaum erwarten.

Apropos Sofia. Unsere kleine – und jetzt schon sehr grosse- Tochter ist ja Pferdefreund. Seit über vier Monaten hat sie nicht geritten – dafür aber täglich über Pferde gesprochen. Wir befinden uns jetzt gerade in Hua Hin, Thailands royaler Badeort drei Stunden südlich von Bangkok. Hier kann man Pferde am Strand mieten, und heute sass Sofia dann endlich wieder im Sattel.

Ulis Chauffeur Mister Tschad führ uns im weissen Volvo von Bangkok nach Hua Hin. Natürlich ist es schwer, wenn man so luxerieus unterwegs ist, bei billigen Hotels auch noch einen Backpacker-discount zu verhandeln. Es gelang uns dann auch erst, als Mister Tschad schon auf dem Heimweg war. Wir verbringen ein verlängertes Wochenende in Hua Hin. Danach geht es zurück nach Bangkok, und von hier zusammen mit Karen weiter nach südosten zur Insel Ko Chang. In Thailand ist herrscht zur Zeit Regenzeit, aber das bedeutet eigentlich nur, dass es sehr warm ist, und dass am Nachmittag ein ordentlicher Regenguss niedergeht. In Badehosen lässt sich das leicht überleben.

Die heute beigefügten Fotos sind ein Mixture aus Kuala Lumpur, Hua Hin und Bangkok.

Bis bald

Viele Grüsse
von uns


Dear family and friends

I can hear thunder in the background-sitting outside on our balcony in Hua Hin. It´s “rainy season” so the rain arrives after the sun has left around midday. It’s ok for the children as they have their own room here (100 kr pr room) and like being without their parents. Just relaxing, watching tv and playing on their game-boys. We think they will have trouble coming home to the busy life again-they are far too laid back!

Sofia has been out riding today-she just hasn´t stopped talking about horses for nearly 5 months now-it´s driving us crazy but when she sits in the saddle she looks so confident, beautiful and happy and we know that this is all she wants! Tomorrow she has made another appointment and is looking forward to gallop along the beach!

We had three nice days in Kuala Lumpur before we arrived back “home” – Bangkok.
Lunch one day was taken at the 282 meter high, rotating tv-tower. A large buffet that just made the kids smile-especially Lukas as the desserts looked fantastic!

Uwe and I have both lost weight - the Asian food is healthy and good. Lukas has put on weight but he is also growing every second. Every time I turn around to look at him he just has grown more! I don´t understand where little Lukas has gone! Sofia´s legs are now longer then mine (not very difficult!) so no wonder they both eat so much!

Susan and Uli have as always been very kind to invite us to their lovely home – the Hansen Guesthouse we call it!:) We have been invited to their son Christians graduation and soon he will join his sister, Sophie, in Copenhagen.

We will stay here in Hua Hin until Monday, then fetch Karen on Wednesday. It´s her birthday on Thursdag. Then we will be going to Koh Chang with her. We hope the weather will be ok and that we can do some snorkeling with her. But more about that next week and soon we will not write but talk to you!

That´s all for now
Hugs from

us

Rejseholdet får forstærkning

Lørdag den 23. maj 2009

Kære venner

Ugens største nyhed fra vores nuværende breddegrader udspillede sig faktisk ikke her i Malaysia, men 12.000 km luftlinie i festlokalet på Hohenwarte i Højer. Her holdt vores nabopige og Sofias bedste veninde, Karen, konfirmation i torsdags. Gaven fra hendes forældre Lotte og Jesper var en flyvebillet til Bangkok, og den 2. juni flyver Karen så til Thailand. Vi vil stå i lufthaven og tage imod, og Karen skal så rejse med os de sidste 15 dage. Sidstnævnte er vores konfirmationsgave. Sofia har vidst det i næsten to år, og selv om det har været meget svært, har hun kunnet holde tæt. Vi glæder os alle til Karen kommer, og vi har planer om at vise hende Bangkok samt tage ud på en ø.
Spørger vi Lukas, skal denne ø helst være med gode dykkeområder. I dag (lørdag) sidder vi i en bus, der efter 11 herlige dage på Perhentian øerne bringer os tilbage til Kuala Lumpur. Perhentian har været ren (luksus)ferie. Lukas nåede – også takket være en rar sponsor i Løjt – op på sit 13. dyk. Og der er næsten ingen grænser for hans kendskab til både fisk, koraller og hvad der ellers befinder sig under havets overflade. Også Wybke fik atter glæde af sit dykkercertifikat, mens Sofia og jeg var ivrige snorklere. Også vi så massevis af hajer og andre fascinerende ting.

Ugens dyr var dog ikke en fisk, men derimod en slange. En stor en af slagsen. På vores resort blev der i ugens løb fanget en over to meter lang pytonslange. Den blev i fredags ”løsladt” på ”vores” strand, nemlig den strand, hvor der stort set ikke var andre end os. Slangen var nu ikke meget for at blive sluppet løs, men efter en halv time fik to ivrige ansatte bugseret den ud af kassen, hvorefter den efter nogen tøven forsvandt i regnskoven.

Andre dyr var en stor mus (eller var det en rotte?), der løb ud fra køkkenet og ud i restauranten i vores ressort. Derhjemme havde Sundhedsstyrelsen formentlig lukket stedet og aviserne havde ryddet forsiderne. Hernede tog gæsterne det med et overbærende smil.

Vi følte os meget veltilpas på Perhentian og Shari La Ressort, hvor vi nød årets første to grillaftener og endda var så privilegerede, at kokken serverede ekstra tilberedte små hummere og friskfanget fisk kun for os. Fint skal det være.

NU rumler vi som nævnt i en bus, og derfor kunne jeg skrive stolpe op og ned igen. Men jeg undlader. Blot så meget om den nærmeste fremtid: Vi bliver i Kuala Lumpur til på tirsdag, hvor vi tager til Bangkok. Det glæder vi os alle til. Dagene i KL vil gå med almindelig sightseeing, heriblandt formentlig en tur op i et af verdens mest imponerende skyskrabere, Petronas Towers. Mere om det næste gang.

Vi ses – snart

Mange hilsner

Rejseholdet


Liebe Freunde

Nach nunmehr mehr als vier Monaten auf der Walz erwartet unsere kleine Reisegruppe demnächst Verstärkung. Sofias beste Freundin und Nachbar Karen stösst am 2. Juni in Bangkok zu uns. Karen wurde am 21. Mai konfirmiert, und das Geschenk der Eltern war en Flugticket nach Thailand. Seit zwei Jahren ist dieser Abschluss unserer Reise geplant. Sofia hat mit Braveur die absolutte Geheimhaltung gemeistert. Jetzt freuen wir uns alle auf unseren neuen Reisegefährten. Wir planen u.a. eine Insel zu besuchen. Und ausserdem feiern wir am 4. Juni Karens Geburtstag.

Unsere vergangene Wochen war weniger spektakulär, dafür aber umso behaglicher. 11 Tage haben wir auf den Perhentian Island verbrachtr. Lukas hat jetzt 13 Tauchgänge in seinem Logbuch, und auch Wybke ist wieder in die Tiefsee abgetaucht. Alle vier haben wir ausserdem an einem fast total verlassenem Strand jeden Tag umgeben von Haien und anderen exotischen Meerestieren und Korallen geschnorchelt. Wir wohnten in einem Luksusressort, und sollten wir unterwegs ein paar Kilo Gewicht verloren haben, dann sind sie jetzt wieder angegessen worden. Das aus der Hotelküche zwei mal eine grosse Maus (oder war es eine kleine Ratte??) ins Restaurant huschte, tat unserem Appetit keinen Abbruch.

Aber das Shari La Ressort hat auch noch andere Tiere zu bieten. Gestern liesen die Angestellten eine über zwei Meter lange Pytonschlange frei. Das Riesenvieh hatten sie im Ressort gefangen.

Gerade jetzt (Sonnabend nachmittag) sitzen wir im Bus zurück nach Kuala Lumpur. Wenn alles glatt läuft, dauert die Fahrt neun Stunden. Das sitzen wir inzwischen auf einer Pobacke ab. Wir bleiben drei Tage in KL, dann gehts pr. Flugzeug nach Bangkok, wo wir uns auf Vetter Uli und seine Familie freuen.

Davon später mehr.

Vorerst beste Grüsse

von uns

Hi family and friends

Have just had the computer from Uwe and am now sitting in bus writing this letter-we are on a 9 hour bustrip to Kuala Lumpur.
We have left the Perhentian Island, Kecil – unfortunately, I have to say, as this island is paradise! The water is 30 degrees, the fish and coralls beautiful, the beaches splendid....

Lukas had some more dives and I also had a single one. But it really isn’t neccessary to dive, snorkeling is very good too. We have seen turtles and sharks...just getting up from the beach, leaving the bacgammongame, two steps in to the water and you could see sharks!!

The best that has happened to Sofia though is that Karen, her best friend, has had her confirmation present from her parents: a trip to Thailand. So now after knowing about this for nearly 2 years, Sofia can talk to Karen about Thailand! We are all looking forward to fetching Karen from the airport on the 3rd of June. Karen will fly home with us again on the 17th. Lukas wants to go to an island where he can go diving-he is too bored on a beach where there are no fish or waves! Talking about being spoilt!

While he was out diving and looking at all the amazing fish he knows the names of, we had quite another surprise at our beach. 2 young men came along with a big, wooden box. They called: want to see snake? Big one! And right they were: a 2 meter python was curled up inside. Now came the tricky part:getting the fat monster out of the crate! As the young Asians are they didn’t have a clue how to do this. So instead of oppening the box and wait, they hammered, kicked and tobled the box around. Now the snake desperately wanted to stay where it was! Eventualy she did come out though and slid in to the bushes near the beach.
Maybe she went back to where she came from: the hotel!!
The snake wasn’t the only creature in the bushes. A quite big iguana (lizzard) also thought the bushes by the beach were a good home. Until 2 (other) young Asian guys saw her and threw big corals and stones at her. She hissed but didn’t run away. I had to get another man to tell them not to hurt her, as we had seen that she was pregnant. The young men stopped but not without sending me looks that told me everything! Sometimes it really amazes us how they treat animals and nature here in Asia.

Well, we are on our way to Bangkok on Tuesday, which means that our trip has come to an end soon (nooooooooooooooo) hehe, we are looking forward to seeing you all....

Take care, love from us

Hej haj

Kære venner,

Dette blogindlæg bliver formentlig mega kort. Der er nemlig ikke rigtig noget nyt at berette. Det skulle da lige være, at vi igen har været udsat for bedbug-angreb og nu svømmer rundt i en ensom lagune med massevis af hajer.
Men vi tager lige tingene i rette rækkefølge:

Efter dykkeropholdet på Mabul og Borneo tog vi med fly til Malaysias hovedstad Kuala Lumpur. Vi ankom en weekend, hvor der var stor fuldmåne-buddistfest, hvilket var ensbetydende med, at der stort set ikke var nogen ledige overnatningssteder. Til sidst fandt vi et backpacker-hostel, som godt nok var anbefalet i Lonely Planet, men viste sig at være meget beskedent. Det eneste der var rigeligt af (i møblerne), var bedbugs, og de tog godt for sig af både mine og Wybkes lår. Fire-fem dages kløen ventede dermed forude.

Vi er og bliver aldrig storbysmennesker, så efter to dage i KL tog vi en natbus til det nordøstlige Malaysia. Vi kørte med en natbus og en chauffør, der mildest talt kørte i et ret opgearet tempo. Trods regn, rusk og bjerge overhalede vi alt og alle. Børnene sov heldigvis, men vi voksne lukkede ikke et øje. Klokken 5.30 nåede vi frem til den lille havneby, hvorfra vi skulle sejle til Perhentian øerne.
Her er vi nu, og vi nyder det.
Vi tillader os faktisk den enorme luksus at holde ferie – fra at rejse.
Vi er flyttet ind i det flotteste og dyreste resort på den lille ø. Efter fire måneder på landevejen kan vi efterhånden forhandle de rigtige priser, og det lykkes også denne gang. Vi bor i en fin bungalow med tv, aircon, varmt vand og terrasse samt fuld pension til knap 500 kr. Det er mange penge, når vores budget er 600 om dagen, men på den anden side bruger vi ikke penge overhovedet. Lagunen lige ned foran resortet har både koraller, rogger, skildpadder og ikke mindst hajer. Sidstnævnte har Lukas desperat ventet på at komme til at dykke og snorkle med. I løbet af de første to dage har han set ikke færre end 90!! hajer, deriblandt flere rigtig store. Så vi keder os ikke.
Formentlig bliver vi her en uge mere, indtil vi den 24. maj tager tilbage til Kuala Lumpur og så videre til Bangkok. Vi glæder os alle til et gensyn med fætter Uli og hans familie. Tænk, det er allerede fire måneder siden vi tog afsked med dem.
De vedhæftede billeder viser i dag lidt strandliv og måske en enkelt haj – hvis billedet når frem i tide.

Mange hilsner

Sofia, Lukas, Wybke og Uwe


Liebe Freunde,

Wir haben Borneo verlassen und nach zwei Tagen in Kuala Lumpur sind wir jetzt auf den Perhentian Island im nordøstlichen Malaysia angekommen. Ein Nachtbus mit einem etwas zu tempofreudigem Fahrer brachte uns bis zum Hafen, und nach einer kurzen Ûberfahrt sind wir nun im Paradies gelandet. Nach vier Monaten „on the road“ leisten wir uns jetzt einen 10 tägigen Urlaub. Wir wohnen in einem Resort in einem schicken Bungalow mit Vollpension. Wir müssen uns um absolut gar nichts kümmern. Sehr angenehm – und die ganze Herrlichkeit bekommen wir auch noch zu einem erschwinglichem Preis. Vier Monate Asien, wo man fast um jede Banane zäh verhandelt, machen sich eben doch bezahlt.
Das beste ist, dass wir direkt an einer Lagune wohnen, wo es Korallen, massenweise exotische Fische und nicht zuletzt jede Menge Haie gibt. Mit letzteren wollte Lukas ja unbedigt schnorcheln und tauchen. Und das hat er jetzt fast im Überfluss. Täglich beobachten wir Haie von kindergartengrösse bis hin zu voll erwachsenen Exemplaren. Einmalig. Unser Tagesablauf ist fast fest gegliedert. Aufstehen, gutes Frühstück, zwei Stunden Schule, dann ab an den Strand. Gegen 17 Uhr ist dann „Beer a clock“ angesagt, und um 19 Uhr gehts zum vielgängigem „Abendmahl“. So lässt es sich leben.

Wir werden wahrscheinlich noch eine Woche bleiben. Dann gehts zurück nach Kuala Lumpur, wo wir u.a. de berühmten Petronas Towers besuchen wollen. Am 26. fliegen wir dann nach Bangkok und sich unser Reisekreis vorerst schliesst. Wir alle freuen uns auf ein Wiedersehen mit Uli og Susan und deren Kinder.

Die heute beigefügten Fotos sind nicht besonders aufregend. Strandleben ist schön, aber nicht fotogen. Vielleicht bekommen wir noch rechtzeitig ein Hai-Foto, um die Sache etwas aufzulockern.

Beste Grüsse von
Lukas, Sofia, Wybke und Uwe


Hi family and friends!
Greetings this time from north-east Malaysia-the Perhentian islands.
We arrived at Kuala Lumpur at a weekend and a lot of guesthouses and hotels were fully booked. The kids and I sat and had an ice-cream while Uwe went “bed-hunting”. He found a guesthouse that was recommended by the travellers bible:Lonely Planet. I don´t know if the manager has paid for this recommandation in the book, as the staff didn´t smile, we only had 2 pieces of toast for breakfast and there were bedbugs in the sofa!! Luckily we only had to stay there 2 days!
Kuala Lumpur is a big city like any other and we will never become “city-people”. The kids were happy though because they had a day in a fun-park. This funpark with roller-cooaster and everything was in the shopping-center! So there we were, most of the day upside-down...

A wild busdriver took us by night to the harbour from where a speedboat took us to Perhentian Kecil Island.
We had booked a room at Senia Resort but as we went in to look at the room: it was stuffy, dirty and expensive compared to the standard. (105 ringit-175 kr) and only had one bed for the 4 of us!! We walked away saying no thank you. We decided to have our breakfast first and then Uwe went to a place that looked really expensive...10 minutes later he had bought the place!!
We had a beautiful hut (suite), two large beds, warm water, tv, fridge...perfect and the kids were wild. We pay 300 ( 500,- kr) ringits but this also includes a breakfast -and dinner buffet so we aren’t spending any money on food. So in all it was a better choice.
The best is the amazing beach though! We just walk down some stairs, walk in to the warm, blue water (30 degrees) and swim with sharks!! Lukas has so been wanting to see sharks and by now he has seen 90!!! There are small Black-Tipped Reefsharks and some that are quite big...but not hungry! Phew!
The kids have school every morning for two hours-Sofia writes good stories and Lukas reads one book after the other!

We’re looking forward to going back to Bangkok soon but right now we are enjoying the sand, the sun, the food...and us.

Take care! See you!

Om aber, igler og dybe dyk - velkommen til Borneo

Kære venner,

Computeren virker, men vi er langt, langt fra en internetforbindelse. Så jeg kan ikke sige – eller skrive – hvornår denne beretning når frem. Vi er nemlig landet i junglen, midt imellem en milliard malaria-myg, blodtørstige igler og et helt fantastisk dyreliv. Ja, vi har set en rigtig orang utan, og det takket være Sofia. På førstedagen af vores jungletrek var vi på en bådtur ned af Kinabatangan-floden. Og der, lige pludselig oppe i et træ, sad, eller rettere sagt lå den: en kæmpestor han-Orang Utan. Et fantastisk syn, som vi nød i næsten et kvarter. Hele turen til Borneo var ikke mindst begrundet i Wybkes store ønske om at se en orang utan i ”wildlife”. Og det lykkes altså straks på førstedagen.
Vil man se disse store menneskeaber i dens naturlige omgivelser, er Borneo den eneste mulighed. Der er stor risiko for, at ”The man of the forrest” som ”orang utan” betyder på malay, vil uddø i løbet af de kommende 30-50 år. Der bliver gjort store anstrengelser for at forhindre dette, blandt andet er der indrettet fire orang utan rehabiliterings-centre, der tager sig af de unge aber, man opdager ude i naturen og som ikke kan klare sig selv. Vi besøgte et sådant center inden vi tog ud på en tre dages tur ud i junglen. Og på dette center blev Lukas dagens helt. Det var ham, der fulgte en intuition og gik lidt tilbage, da en orang utan pludselig krydsede hans vej. En rancher samlede den op, og så kunne alle vi andre også hilse på.
Den forløbne uge har stået i dyrenes tegn. Ud i junglen har vi ud over Kongen over alle også mødt de markante næseaber, vi har set et vildsvin, masser af eksotiske fugle og en stor og en lille krokodille. Vi bor meget primitivt ned til floden i nogle træhytter. Ekspeditionen koster en halv bondegård, og det bliver ikke billigere, når vi om et par dage tager videre til øen Malub, som sammen med naboøen Sipadan udgør verdens bedste dykker-område. Det siger i hvert fald selveste Jacques Cousteau, og han må jo vide, hvad han taler om. På Malub skal Lukas i gang med et dykkerkursus. Det glæder han sig meget til.
Men inden vi skal ud til strand, sol og koraller, venter endnu en dag og nat her i midt i junglen. Og her er vi omsværmet. Vores ”basecamp” deler vi med en dansk familie fra Vesterbro (Brian og Marianne med Anna (15 år) og William (10 år). De er rigtig hyggelige at være sammen med. På vore trekkingsture gennem junglen er vi ikke mindst udsatte ofre for blodtørstige igler. De kommer ind på kroppen alle mulige steder. Vi er netop kommet hjem fra en formiddagstur, hvor vi i total gennemsvedt tøj vadede i mudder til op over anklerne, og med igler på både bukser, bælte og ryggen. Heldigvis tager Lukas og Sofia den slags angreb med beundringsværdig ro, så vi klarer os. Marianne og Anna hader al slags kryb, så de har fået nok af Tarzan & Jane tilværelse. Men de skal naturligvis med, når vi i eftermiddag atter skal på orang utan-jagt.

LAAAAANG PAUSE

Nu er eftermiddagen og aftenen overstået. Vi så yderligere tre orang utanger, desuden en odder, en ørn, isfugle og en helt masse andet. Turen i junglen var virkelig alle penge værd – det siger ikke så lidt, for det var en dyr fornøjelse.



I sidste brev skrev vi, at vi vendte tilbage til Backpacker-tilværelsen og hyggede os på et hostel i Kota Kinabalu. Hyggen fik en meget drastisk afslutning, da vi opdagede, at vores værelse og ikke mindst Wybkes og min seng var fyldt med grådige sengelus. Jeg fik mindst 50 kløende bid, og Wybke måtte også lægge krop til disse ubehagelige overgreb. Vi flyttede værelse midt om natten, da vi opdagede, at de såkaldte ”bedbugs” kravlede op ad vore vægge. De mange bid havde vi ”glæde” af i fire dage.

Jeg skriver resten af dette dagbogsafsnit på en øen der hedder Mabul. Her er heller ikke nogen Internet. Til gengæld regnes området som et af verdens bedste dykke- og snorkelområder. Vi kom hertil med bus og båd, og de sidste dage har vi rejst sammen med den danske familie, Brian og Marianne sammen med deres børn Anna og William. De er på en en måneders rejse gennem Malaysia, og deres tur ender om få dage.
På Mabul bor vi på ”Scuba junkie”, og jeg skal love for, at familien er blevet afhængig af at dykke. Wybke og Lukas kan nu efter et tre dages kursus kalde sig certificerede Open Water Divers. Vi ved nu godt, hvor Lukas´ opsparede rejsepenge havner: midt ude under havets overfalde. Netop nu, torsdag den 7. maj, er han ude på sit sjette eller syvende dyk. Wybke og Lukas har papir på, at de må dykke 18 meter ned, og de har allerede set et hav (!) af fisk og ikke mindst enorme skildpadder. Også Sofia har for alvor fået hovedet under vandet. Hun gennemførte et Scuba-dive introduktionskursus med 2 komplette dyk ned på 12 meter dybde. Imponerende.
Vi bor i nogle rækkehus-hytter lige ned til stranden og koralrevet. Det er bare stedet, når temperaturen sniger sig op over de 35 grader om dagen. Vandet er i øvrigt 30 grader og tyrkis blåt.
Mabul bliver sidste destination på Borneo. Vi har ændret planer, smidt et sæt flybilletter i havet og flyver lørdag til Kuala Lumpur. Herfra går det formentlig med natbus videre til Pehrentian Island, to små paradies-øer i det nordøstlige Malaysia tæt på den thailandske grænse. Her skal der atter snorkles og dykkes, indtil vi den 26. maj flyver til Bangkok. Her forventer vi bedre netforbindelser, og dermed lidt hyppigere blog-opdateriner end netop nu. Dagens billeder er både fra junglen og stranden, præcis de to steder, som Borneo er berømt for og vi vil huske øen for.

Mange solskinshilsner

for os

Liebe Freunde,

Auf Borneo ist das internet zwar erfunden, aber mit den Verbindungen ist es nicht so weit her. Deshalb folgt es jetzt ein kurzer Rückblick über die vergangenen zwei Wochen, die uns weit gebracht und um vieles bereichert haben. Kota Kinabalu und Sandakan auf Borno ging unsere Tour planmässig in den Djungel. Von anfang an war es unsere Hoffnung, einen Orang Utan (The man in the forrest) in natürlicher Umgebung zu erleben. Die Zeit eilt. Wenn nichts drastisches unternommen wird, könnten diese imponierende Menschenaffen binnen der kommende 30 Jahre von diese Erde verschwinden. Heute gibt es sie nur noch im Zoo, in vier Rehabilisationscentren und eben in freier Wildbahn auf Borneo. Nicht alle Besuchern ist es vergönnt, einen Orang Utan im Djungel zu sehen. Wir hatten riesisges Glück. Zusammen mit einer anderen dänischen Familie, die wir unterwegs kennengelernt haben, bezogen wir ein Base Camp am Kinabatangan Fluss – Mücken, Blutegel und anderes Kleintier inbegriffen. Die drei Tage Tour beinhaltede insgesamt vier Fluss-Expeditionen , und gleich auf der allerersten sahen wir in, den grossen Menschenafften da oben im Baum ganz dicht am Flussufer. Sofia entdeckte ihn zuerst, und wir konnten ihn aznschliessend über eine Viertelstunde beobachten. Einmalig.
In den kommende Tage sahen wir noch drei weitere Exemplare, und zu unseren Djungel-Trophäen gehören auch Greifvögel, Krokodille, ein Otter, verschiedene Affenarten, u.a. die berühmten Nasenaffen, sowie viele Vögel, u.a. mehrere Eisvögel.

Der richtige Ausgleich für die heissen, feuchten Tage im Djungel ist Wasser und Strand. Auch was dass betrifft, ist Borneo reicht gesegnet. Sipadan und Mabul gelten unter Tauchern weltweit als allererste Adressen. Lukas und Wybke haben inzwischen ihren Tauchschein in der Tasche, und Sofia hat auch ihre ersten beiden Tauchgänge mit einer Tiefe bis zu 12 Metern hinter sich gebracht. Unsere Kinder haben ihr Taschengeld sehr vernüftig verwaltet. In den kommende Tagen wir einiges von dem Ersparten buchstäblich ins Wasser geworfen. Nach fünf Tagen auf Mabul reisen wir am 8. Mai über Kuala Lumpur zu den Pehrentian Inseln im nordosten Malaysias weiter. Die Inseln sind mit bedacht gewählt. Hier warten die nächsten Korallen und Fische auf uns. Lukas hofft innerlich, dass auch ein paar Haie dabei sind.

Was gibt es sonst noch zu berichten? Ausser ein paar Mückenstiche und ein massiver Angriff von Bettläusen in einenm Backpackerhostel erfreuen wir uns nach wie vor bester Gesundheit. Unsere Kinder wachsen, Wybke wird langsam die Kleinste von uns vieren.

Soviel für heute. Wann dieser Bericht ins Netz gestellt wird, kann ich leider nicht sagen. Wir werden sehen. Die beigefügten Fotos zeigen sowohl Menschen sowie einen Menschenaffen. Hofentlich erkennt ihr den Unterschied.

Beste Grüsse

von uns

Hi family and friends

Leeches, Orang Utans and huge turtles...we have been on a jungle-trip and are now on a beautiful small island, Mabul.
In the last letter we told you that we stayed at a backpacker place...right. In the middle of the night we had to have a new room! We had bedbugs crawling up the walls, on Lukas’ leg and on our bodies...eeew and leaving our poor skin all red and “bumpy”.
We have met this nice Danish family (Brian, Marianne, Anna 15 and William 10) and agreed to go to the jungle together. We booked a very expensive trip out to very basic huts right down to Kitabatangan river. Everything here is terribly expensive and also booked. They don’t let loads of tourists trek or dive, so we were only the 8 of us and 2 other persons in the jungle.
We had night-trips, day-trips and boat-trips. Walking through the jungle at daytime was hot and the mud went over our wellingtons but the “worst” of all were the leeches - they were everywhere! We had to look at our clothes all the time and if one or two crawled on us we had to really pull hard to take them off. We were lucky we didn´t have any on our body but Brian had three and the blood was pouring out!
But now I don´t want to tell about discusting animals only... on our first boat-trip Sofia was the first to see a huge Orang Utan! It was sitting very close to the river and looking down at us, when he had seen who we were he lay back again and ate his leaves. It was fantastic!
The day before we had been to one of the sanctuaries. Here they take care of the apes if they have been kept as pets or if found ill. We saw them at feeding time and off course Lukas wandered off. All of a sudden he heard something in the bushes..and out came a small female Orang Utan. A ranger was close so he picked her up and Lukas could touch her!

Three days we stayed in the jungle and saw wild cats, beautiful birds, an otter, a wild pig, two crocodiles, a lot of monkeys and a lot of other animals. It was an amazing trip!
By very rotten bus we went to our next destination: via Semporna to Mabul island. The islands here are known as the worlds best diving and snorkling sites and we think this is true! We couldn´t come to Sipidan island as the restrictions here are really wild. It is fully booked and impossible to get to. But we are happy here on Mabul. Lukas and I have just made the open warter certificate and Sofia had a shorter course but still went scuba-diving on 12 meters! The teachers said our kids were naturals!
We have seen stingrays, huge cuttlefish, different Morays, beautiful colored fish and the best: turtles!! Huge ones. They come quite close to the shore because the shrimpe here clean their shells!
We have changed plans and are shortening our time here in expensive Borneo and going to Kuala lumpur and some islands close to the Thai border called the Perenthians. The kids want to spent their money on diving!!

Hope your all ok
See you