Om aber, igler og dybe dyk - velkommen til Borneo

Kære venner,

Computeren virker, men vi er langt, langt fra en internetforbindelse. Så jeg kan ikke sige – eller skrive – hvornår denne beretning når frem. Vi er nemlig landet i junglen, midt imellem en milliard malaria-myg, blodtørstige igler og et helt fantastisk dyreliv. Ja, vi har set en rigtig orang utan, og det takket være Sofia. På førstedagen af vores jungletrek var vi på en bådtur ned af Kinabatangan-floden. Og der, lige pludselig oppe i et træ, sad, eller rettere sagt lå den: en kæmpestor han-Orang Utan. Et fantastisk syn, som vi nød i næsten et kvarter. Hele turen til Borneo var ikke mindst begrundet i Wybkes store ønske om at se en orang utan i ”wildlife”. Og det lykkes altså straks på førstedagen.
Vil man se disse store menneskeaber i dens naturlige omgivelser, er Borneo den eneste mulighed. Der er stor risiko for, at ”The man of the forrest” som ”orang utan” betyder på malay, vil uddø i løbet af de kommende 30-50 år. Der bliver gjort store anstrengelser for at forhindre dette, blandt andet er der indrettet fire orang utan rehabiliterings-centre, der tager sig af de unge aber, man opdager ude i naturen og som ikke kan klare sig selv. Vi besøgte et sådant center inden vi tog ud på en tre dages tur ud i junglen. Og på dette center blev Lukas dagens helt. Det var ham, der fulgte en intuition og gik lidt tilbage, da en orang utan pludselig krydsede hans vej. En rancher samlede den op, og så kunne alle vi andre også hilse på.
Den forløbne uge har stået i dyrenes tegn. Ud i junglen har vi ud over Kongen over alle også mødt de markante næseaber, vi har set et vildsvin, masser af eksotiske fugle og en stor og en lille krokodille. Vi bor meget primitivt ned til floden i nogle træhytter. Ekspeditionen koster en halv bondegård, og det bliver ikke billigere, når vi om et par dage tager videre til øen Malub, som sammen med naboøen Sipadan udgør verdens bedste dykker-område. Det siger i hvert fald selveste Jacques Cousteau, og han må jo vide, hvad han taler om. På Malub skal Lukas i gang med et dykkerkursus. Det glæder han sig meget til.
Men inden vi skal ud til strand, sol og koraller, venter endnu en dag og nat her i midt i junglen. Og her er vi omsværmet. Vores ”basecamp” deler vi med en dansk familie fra Vesterbro (Brian og Marianne med Anna (15 år) og William (10 år). De er rigtig hyggelige at være sammen med. På vore trekkingsture gennem junglen er vi ikke mindst udsatte ofre for blodtørstige igler. De kommer ind på kroppen alle mulige steder. Vi er netop kommet hjem fra en formiddagstur, hvor vi i total gennemsvedt tøj vadede i mudder til op over anklerne, og med igler på både bukser, bælte og ryggen. Heldigvis tager Lukas og Sofia den slags angreb med beundringsværdig ro, så vi klarer os. Marianne og Anna hader al slags kryb, så de har fået nok af Tarzan & Jane tilværelse. Men de skal naturligvis med, når vi i eftermiddag atter skal på orang utan-jagt.

LAAAAANG PAUSE

Nu er eftermiddagen og aftenen overstået. Vi så yderligere tre orang utanger, desuden en odder, en ørn, isfugle og en helt masse andet. Turen i junglen var virkelig alle penge værd – det siger ikke så lidt, for det var en dyr fornøjelse.



I sidste brev skrev vi, at vi vendte tilbage til Backpacker-tilværelsen og hyggede os på et hostel i Kota Kinabalu. Hyggen fik en meget drastisk afslutning, da vi opdagede, at vores værelse og ikke mindst Wybkes og min seng var fyldt med grådige sengelus. Jeg fik mindst 50 kløende bid, og Wybke måtte også lægge krop til disse ubehagelige overgreb. Vi flyttede værelse midt om natten, da vi opdagede, at de såkaldte ”bedbugs” kravlede op ad vore vægge. De mange bid havde vi ”glæde” af i fire dage.

Jeg skriver resten af dette dagbogsafsnit på en øen der hedder Mabul. Her er heller ikke nogen Internet. Til gengæld regnes området som et af verdens bedste dykke- og snorkelområder. Vi kom hertil med bus og båd, og de sidste dage har vi rejst sammen med den danske familie, Brian og Marianne sammen med deres børn Anna og William. De er på en en måneders rejse gennem Malaysia, og deres tur ender om få dage.
På Mabul bor vi på ”Scuba junkie”, og jeg skal love for, at familien er blevet afhængig af at dykke. Wybke og Lukas kan nu efter et tre dages kursus kalde sig certificerede Open Water Divers. Vi ved nu godt, hvor Lukas´ opsparede rejsepenge havner: midt ude under havets overfalde. Netop nu, torsdag den 7. maj, er han ude på sit sjette eller syvende dyk. Wybke og Lukas har papir på, at de må dykke 18 meter ned, og de har allerede set et hav (!) af fisk og ikke mindst enorme skildpadder. Også Sofia har for alvor fået hovedet under vandet. Hun gennemførte et Scuba-dive introduktionskursus med 2 komplette dyk ned på 12 meter dybde. Imponerende.
Vi bor i nogle rækkehus-hytter lige ned til stranden og koralrevet. Det er bare stedet, når temperaturen sniger sig op over de 35 grader om dagen. Vandet er i øvrigt 30 grader og tyrkis blåt.
Mabul bliver sidste destination på Borneo. Vi har ændret planer, smidt et sæt flybilletter i havet og flyver lørdag til Kuala Lumpur. Herfra går det formentlig med natbus videre til Pehrentian Island, to små paradies-øer i det nordøstlige Malaysia tæt på den thailandske grænse. Her skal der atter snorkles og dykkes, indtil vi den 26. maj flyver til Bangkok. Her forventer vi bedre netforbindelser, og dermed lidt hyppigere blog-opdateriner end netop nu. Dagens billeder er både fra junglen og stranden, præcis de to steder, som Borneo er berømt for og vi vil huske øen for.

Mange solskinshilsner

for os

Liebe Freunde,

Auf Borneo ist das internet zwar erfunden, aber mit den Verbindungen ist es nicht so weit her. Deshalb folgt es jetzt ein kurzer Rückblick über die vergangenen zwei Wochen, die uns weit gebracht und um vieles bereichert haben. Kota Kinabalu und Sandakan auf Borno ging unsere Tour planmässig in den Djungel. Von anfang an war es unsere Hoffnung, einen Orang Utan (The man in the forrest) in natürlicher Umgebung zu erleben. Die Zeit eilt. Wenn nichts drastisches unternommen wird, könnten diese imponierende Menschenaffen binnen der kommende 30 Jahre von diese Erde verschwinden. Heute gibt es sie nur noch im Zoo, in vier Rehabilisationscentren und eben in freier Wildbahn auf Borneo. Nicht alle Besuchern ist es vergönnt, einen Orang Utan im Djungel zu sehen. Wir hatten riesisges Glück. Zusammen mit einer anderen dänischen Familie, die wir unterwegs kennengelernt haben, bezogen wir ein Base Camp am Kinabatangan Fluss – Mücken, Blutegel und anderes Kleintier inbegriffen. Die drei Tage Tour beinhaltede insgesamt vier Fluss-Expeditionen , und gleich auf der allerersten sahen wir in, den grossen Menschenafften da oben im Baum ganz dicht am Flussufer. Sofia entdeckte ihn zuerst, und wir konnten ihn aznschliessend über eine Viertelstunde beobachten. Einmalig.
In den kommende Tage sahen wir noch drei weitere Exemplare, und zu unseren Djungel-Trophäen gehören auch Greifvögel, Krokodille, ein Otter, verschiedene Affenarten, u.a. die berühmten Nasenaffen, sowie viele Vögel, u.a. mehrere Eisvögel.

Der richtige Ausgleich für die heissen, feuchten Tage im Djungel ist Wasser und Strand. Auch was dass betrifft, ist Borneo reicht gesegnet. Sipadan und Mabul gelten unter Tauchern weltweit als allererste Adressen. Lukas und Wybke haben inzwischen ihren Tauchschein in der Tasche, und Sofia hat auch ihre ersten beiden Tauchgänge mit einer Tiefe bis zu 12 Metern hinter sich gebracht. Unsere Kinder haben ihr Taschengeld sehr vernüftig verwaltet. In den kommende Tagen wir einiges von dem Ersparten buchstäblich ins Wasser geworfen. Nach fünf Tagen auf Mabul reisen wir am 8. Mai über Kuala Lumpur zu den Pehrentian Inseln im nordosten Malaysias weiter. Die Inseln sind mit bedacht gewählt. Hier warten die nächsten Korallen und Fische auf uns. Lukas hofft innerlich, dass auch ein paar Haie dabei sind.

Was gibt es sonst noch zu berichten? Ausser ein paar Mückenstiche und ein massiver Angriff von Bettläusen in einenm Backpackerhostel erfreuen wir uns nach wie vor bester Gesundheit. Unsere Kinder wachsen, Wybke wird langsam die Kleinste von uns vieren.

Soviel für heute. Wann dieser Bericht ins Netz gestellt wird, kann ich leider nicht sagen. Wir werden sehen. Die beigefügten Fotos zeigen sowohl Menschen sowie einen Menschenaffen. Hofentlich erkennt ihr den Unterschied.

Beste Grüsse

von uns

Hi family and friends

Leeches, Orang Utans and huge turtles...we have been on a jungle-trip and are now on a beautiful small island, Mabul.
In the last letter we told you that we stayed at a backpacker place...right. In the middle of the night we had to have a new room! We had bedbugs crawling up the walls, on Lukas’ leg and on our bodies...eeew and leaving our poor skin all red and “bumpy”.
We have met this nice Danish family (Brian, Marianne, Anna 15 and William 10) and agreed to go to the jungle together. We booked a very expensive trip out to very basic huts right down to Kitabatangan river. Everything here is terribly expensive and also booked. They don’t let loads of tourists trek or dive, so we were only the 8 of us and 2 other persons in the jungle.
We had night-trips, day-trips and boat-trips. Walking through the jungle at daytime was hot and the mud went over our wellingtons but the “worst” of all were the leeches - they were everywhere! We had to look at our clothes all the time and if one or two crawled on us we had to really pull hard to take them off. We were lucky we didn´t have any on our body but Brian had three and the blood was pouring out!
But now I don´t want to tell about discusting animals only... on our first boat-trip Sofia was the first to see a huge Orang Utan! It was sitting very close to the river and looking down at us, when he had seen who we were he lay back again and ate his leaves. It was fantastic!
The day before we had been to one of the sanctuaries. Here they take care of the apes if they have been kept as pets or if found ill. We saw them at feeding time and off course Lukas wandered off. All of a sudden he heard something in the bushes..and out came a small female Orang Utan. A ranger was close so he picked her up and Lukas could touch her!

Three days we stayed in the jungle and saw wild cats, beautiful birds, an otter, a wild pig, two crocodiles, a lot of monkeys and a lot of other animals. It was an amazing trip!
By very rotten bus we went to our next destination: via Semporna to Mabul island. The islands here are known as the worlds best diving and snorkling sites and we think this is true! We couldn´t come to Sipidan island as the restrictions here are really wild. It is fully booked and impossible to get to. But we are happy here on Mabul. Lukas and I have just made the open warter certificate and Sofia had a shorter course but still went scuba-diving on 12 meters! The teachers said our kids were naturals!
We have seen stingrays, huge cuttlefish, different Morays, beautiful colored fish and the best: turtles!! Huge ones. They come quite close to the shore because the shrimpe here clean their shells!
We have changed plans and are shortening our time here in expensive Borneo and going to Kuala lumpur and some islands close to the Thai border called the Perenthians. The kids want to spent their money on diving!!

Hope your all ok
See you