25.februar 2009

Dagbog 5. kapitel Sihanoukville

Kære venner

Efter knap to uger i Sihanoukville på Cambodias sydkyst er vi ved at trække teltpælene op. I morgen gaar turen videre til Vietnam. Vi har ordnet Visas på den lokale vietnamesiske ambassade. I morgen venter så 12 timer i bus til Ho Chi Minh, som de fleste vel også kender som Saigon. Et nyt land og et nyt eventyr venter forude.
Selv om vi er blevet lidt længere i Cambodia end planlagt, bilder vi os på ingen måde ind, at vi har lært dette fuldt ud at kende. Men vi har fået en fornemmelse af et land, hvor kontrasterne mellem rig og fattig er enorme, hvor mulighederne for udvikling er store, og hvor faren for at det hele ender i social ubalance og ingenting er til stede.
Vi tager gode minder med. De bedste solskinserindringer er fra Bamboo Island, en af de små øer lige udenfor Sihanoukvilles kyst. Under meget primitive forhold boede vi her i tre dage i en lille bræddehytte lige ned til vandet. Der var godt nok ikke noget ”bamboo” på øen, til gengæld stod solen så højt på himlen, at man uden problemer kunne træde sig lige paa hovedet på sit eget skyggebillede.
En ensom ø uden strøm, tv og Internet inviterer naturligvis til uhæmmet strandliv og gode bøger. Lukas er en rigtig læsehest. Netop nu har han kastet sig over Ken Follets ”Uendelige verden”. Den er på 1200 sider, og dem mæsker han i sig i løbet af en uges tid. Sofia er blevet rigtig skrap til matematik, og hun elsker, når Wybke læser højt fra det sidste Harry Potter-eventyr.
Vi er alle sunde og raske, og i vores ugentlige Matador-genudsendelse på dvd er vi nået til 6. afsnit. Børnene er meget glade for de internet-kontakter de har med deres klassekammerater og venner. Vi voksne glæder os også over alle mails etc. Det er sjovt, jo længere man er væk hjemmefra, jo større betydning får helt små nyheder, mens de store overskrifter stor set ingen interesse har.
Nå, vi må videre. Mens jeg skriver dette, brænder computeren vores første foto-cds. Indtil videre har vi taget godt 1500 billeder. Der kommer mange flere til. Så er I hermed behørigt advaret.

Ps til Ute og Mogens: i maa gerne falde i søvn, når billederne vises!!

Mange hilsner til
alle fra
Sofia, Lukas, Wybke og Uwe


And her a short german version:

Liebe Freunde,

Ein kurzes Lebenszeichen aus Kambodscha und Sihanoukville. Nach gut drei Wochen in diesem spannendem und kontrastreichem Land reisen wir morgen nach Vietnam und Saigon weiter. Wir werden Kambodscha in guter Erinnerung behalten. Es ist ein Land im Aufbruch, voller guter Möglichkeiten für eine gute Zukunft aber auch behaftet mit grossen Gefahren, dass vieles so endet wie in den meisten asisatischen Staaten, nämlich soziale Ungerechtigkeit und damit verbundenes Chaos.
Wir haben drei herrliche Tage auf eine einsamen Insel – Bambo Island – verlebt. Auf der Insel gibt es ca. 20 primitive Holzhütten für Reisende wie uns. Ein kleines Paradis. Aber die Idylle wird kaum länger dauern. Grossinvestoren haben sich bereits gemeldet. Die beschaulichen Hütten werden wohl innerhalb weniger Jahre mit grossen Hotels erstattet. Und die heutige wenigne Inselbewohner dürfen dann die Auffahrten fegen.

Heute ist Packen und Schule angesagt. Morgen warten 11 Stunden im Bus auf uns. Die Kinder nehmen es Gott sei Dank gelassen. Lukas vertieft sich in seine Bücher, und Sofia lässt sich mit vorliebe von Wybke den letzten Harry Potter vorlesen.
In Vietnam bleiben wir bis zum 28. März, dann warten Bali und Indonesien. Davon später mehr.
Von hier die besten Grüsse – und auf das der HSV deutscher Fussballmeister wird.

Sofia, Wybke, Lukas und Uwe

Hi friends and family
Short message from Cambodia. Short because we haven´t done a lot! We went to Bamboo Island for three days. One of many islands close to the cambodian coast but only one of a few where you have the possibility to stay a few nights. Cambodias islands have not been “developed” yet – lucky for us as developijg here means: let the russians, koreans, japanese or whatever currency buy an island or a piece of land- including the beach- and build a huge resort where rich people can sleep in expensive beds in poor surroundings! Rich and poor are so close here it is amazing! Big hotels next to lots of cambodians livning under tents with no electricity or toilets!

But going back to bamboo island – we went on a short boattrip and arrived under blue sky at this very quiet island-only ten huts on this side. And only 12 dollars for a primitive bunglalow right at the edge of the water! The waves were noisy during the night as we have becomeaccustomed to the sound of the air-con... there was no electricity during day but who needs light when the sun is so strong!
The kids went snorkeling and they saw a lot of beautiful fish but the best part was seeing a small, purple octopus hiding under a rock!

Three days on an island is enough...so back we went and got the visas ready for vietnam. Leaving cambodia on Thursday. A 12 hour trip to ho chi minh, saigon.
New language, new people, new culture and new experiences!

So next time you will be receiving news from vietnam! And we will hopefully also hear from you!!

With love and thoughts
Uwe, wybke, lukas and sofia (both of them groving so fast I feel I am shrinking!) arry

Torsdag den 18. februar 2009

Kære venner,

Faktisk er der ikke meget nyt at fortælle. Men for ikke at komme ud af skriverytmen følger her en kort update.
Sidst i hørte fra os, var i hovedstaden Phnom Penh. Siden har vi bevæget os mod syd og kysten – nærmere betegnet til Sihanoukville. Strandene her er det nærmeste, man kommer thailandsk strandidyl – med alt godt og mindre godt.

Vi føler os fantastisk privilegeret. Takket være Wybkes gode næse og Lonely Planet-bogen har vi fundet et nærmest ensomt sted, nærmere betegnet The Seabreeze Guesthouse ned til Independence Beach. Her er stort set ingen mennesker. Til gengæld er der enormt meget affald rundt omkring. Cambodianerne har slet, slet ingen forståelse for, at affald er en øjebæ, og at plastik ikke passer ind i naturen.
Vi bor i et nærmest herskabeligt dobbeltværelse med tv og aircon til 25 US dollars pr. nat. Det er kun et stenkast til stranden, og huset har både en stor lobby og fri pool-bord. Så børnene er ved at få styr på billardkøene.

Det gode ved de fine rammer er, at vi har optimale betingelser for en mere eller mindre regelmæssig skolegang. Når solen står højt på himlen, trækker vi indendørs og så står den på matematik, tysk, dansk m.m. Lukas og Sofia brokker sig ofte lidt i starten, men når vi først er i gang, går det rigtig godt. Sofia er blevet rigtig skrap til matematik.

Faktisk havde vi planer om at tage til Vietnam nu, men vi kan kun få visum for 30 dage. Da vi allerede har købt flybilletter fra Hanoi til Bali den 28. marts, må vi vente lidt, inden vi krydser grænsen. Men vi skal nok få tiden til at gå. I går var vi på en bådudflugt til nogle mere eller mindre ensomme øer. Den ene – Bambo Island – kan man bo på i nogle primitive træhytter med bananbladetag. Der tager vi ud i morgen, og så bliver vi i tre dage. Hytten er placeret lige ned til stranden, og vandet er krystalklart. At der så kun er strøm et par timer om dagen, lærer vi nok at leve med.

Cambodia er et meget tiltalende land. Prismæssigt er det ikke helt så gunstigt, som vi havde regnet med. Vores dagsbudget er jo 750 kr, ca. 125 dollars. Det klarer vi nemt, når vi ikke bevæger os. Men f. eks. koster et visa til Vietnam nu 40 dollar pr. stk. – og så er et dagsbudget jo hurtigt brugt.

Vi vedhæfter nogle billeder. Et af dem viser familien i det royale palads i Phnom Penh. Imponerende, men som Sofia helt rigtig bemærker, så er det iøjefaldende, at store dele af landets befolkning er ludfattige, mens kongelige m.m. lever i overvældende luksus.

Det store samtaleemne i Cambodia er retsopgøret med Khmer Rouge-lederne, der blev indledt i tirsdags. Det er jo et fantastisk fænomen, at man starter et retsopgør 30 år efter at regimet og det halve land gik i hundene. Tænk sig, hvis opgøret mod Goering, Himler, Hess og de andre Nazi-forbrydere først havde fundet sted i 1975. De cambodianere, jeg har talt med, ved heller ikke rigtig, hvad de kan bruge det FN-sponsorerede tribunal til.

Nå, nok om politik. Vi håber, I alle har det godt og nyder is og sne, som vi har læst og hørt om. At fryse om fingrene er en mærkelig tanke, når man hernede konstant sidder med sved på panden.

Bedste hilsner

Os på farten

Und hier eine deutsche Version

Liebe Freunde,

Unser deutscher Berichterstatter ist etwas schreibfaul gewesen. Deshalb hier eine schnelle Zusammenfassung der letzten Wochen. Wir befinden uns weiterhin i Kambodscha. Nach den Angkor Wat-Tempeln und der Hauptstadt Phnom Penh geniesen wir jetztt Sonne und Strand in Sihanoukville ganz im Süden. Wir wohnen in einem sehr guten Guesthouse direkt an einem fast menschenleeren Strand. Der Preis von 25 US für ein wahrlich grosses Dobbeltzimmer past gut in unser Reisebudget.

Während wir das Leben etwas ruhiger angehen lasse, lernen die Kinder fleissig und fast immer wohlwollend für die Schule. Ausserdem müssen noch ein paar Tage verstreichen, bis wir wie geplant nach Vietnam weiterreisen können. Für Vietnam erhalten wir nur ein 30 Tage Visum, und da wir für den 28. März unseren Flug von Hanoi nach Bali gebucht haben, müssen wir uns noch ein paar Tage mit der Einreise ins Land gedulden.

Morgen geht es erst mal für drei Tage auf eine fast einsame Robinson-Insel. Bambo-Island hat nur wenige Holzhütten zu bieten. Wir haben uns eine für 12 US gemietet. Liegt direkt am Strand und hat nur wenige Stunden am Tag Strom. Computer, Fernsehen und Leselampe ausgeschlossen. Uns solls recht sein.

Gesundheitlich haben wir – poi poi poi – keine Probleme. Wybke und Sofia hat mal der Bauch gezwickt, und Lukas musste sich einmal mit Fieber ins Bett legen. Gott sei Dank war am nächsten morgen alles vorbei.

Soviel für heute. Die beigefügten Bilder sind u.a. im Royal Palace in Phnom Penh entstanden. Wie Sofia richtig bemerkt: Unglaublich, dass in einem armen Land wie Kambodscha die Reichen scheinbar in unbeschreiblichem Überfluss leben.

Vielen Dank für eure Aufmerksamkeit.

Bis bald

Beste Grüsse

Wybke, Uwe, Lukas und Sofia


Hi everybody!
Short up-date from sihanoukville. By chance and by a little help from the lonely planet guide we found a very quiet place at the beach in Sihanoukville. The rooms are very large, with tv and fridge. The kids are on the net everyday checking for news or playing at the pool-table!
The beach is nice as there is nobody around offering you :massage, madam, or: mango, pinaaaapaaal, or what so ever. The only problem we have is the enormous amount of junk laying around and floating in the water! We went on a snorkeling trip and saw dolphins but otherwise the water was mostly moving rubbish from the deep sea to the shore!
We met a nice Cambodian couple an the trip-they took a lot of pictures of us but especially of Sofia! She attracts a lot of stares her hair getting blonder every day!

Lukas and wybke have been sick but nothing serious and every day there is school although the kids like to complain about that!:)

On Friday we will go to Bamboo Island just half an hour by boat from here. We will stay there for 3 days in a very small and primitive hut. No tv, air-con or toilet...see what the kids say to this! But as we have been to have a look Lukas has already decided he wants a pancake with marsbar which they serve for breakfast! So we might survive!

Other have had difficulties surviving in Cambodia and now-after 30 years (!)-justice might have arrived. The trial has started and the newspapers write a lot about the people behind the Khmer Rouge regime which killed 1,7 million people!

The people here are very friendly always smilling and they love to get their children to shout: hello, hello. We have learnt to say thank you (pronounced: au kuhn) and this they think is really funny!

Well, this was a short notice to say that we are enjoying ourselves and we hope that you are fine too!

Loads of hugs
Lukas, sofia, uwe and wybke

Torsdag den 12. februar 2009-02-12

Kære venner

25 dage, to lande, to øer, to hovedstade, en gange verdens kulturarv og en gang måske verdens mest uhyggelige sted at være.
Jo, vi synes at vi er kommet langt omkring i den første sjettedel af vores rejse. Fra Koh Chang tog vi med minibus og mere eller mindre offentlig bus til Siam Reap i Cambodia. Vores ”bibel” – Lonely Planet-bogen – advarer mod mafialignende tilstande ved den thailandsk-cambodianske grænse. Men det kapitel havde vi ikke lige fået læst, før vi stod midt i det. Det tog seks timer fra Koh Chang til grænsen, og så startede balladen. I stedet for 20 US dollars for et visum skulle vi pludselig betale det, der svarer til 32 US dollars. Vi skulle have to fotos i stedet for et, og da Uwe manglede nummer to, skulle vi betale 20 kroner for det. Det nægtede vi imidlertid, og det hørte vi så ikke mere for.
Langt om længe kom vi gående over grænsen, men vores problemer var ikke ude af verden. På den såkaldte internationale busterminal ventede vi i over to timer, indtil en eller anden lokal busmafiaboss fandt det betimeligt at sende bussen af sted. Wybke var ved at gå ud af sit brune skin, og der var en meget anstrengt stemning. De fleste havde taget en taxa til Siam Reap, der lå 160 km forude. Men af sted kom vi langt om længe og nåede til Siam Reap omkring kl. 20.15. Vi havde været oppe siden kl. 5.30, men igen viste vores børn sig som eminente rejsefæller. Ikke et surt ord…og bussen var uden aircondition og affjedring!
I Siam Reap fandt vi et rigtig godt guesthouse, der for de efterfølgende fire dage blev en god base. Til Siam Reap tager man primært for at se Angkor Wat og de øvrige templer. Og de er altså bare enestående – et af vor tid syv verdensvidundere. Selvfølgelig er gamle sten og statuer ikke det, der ophidser børn mest. Men de stejle templer, som man i sit ansigts – og sine fødders – sved kan kravle op på, imponerede selv børnene og de klatrede op og ned ad alle trapper i området.
Siam Reap var en rigtig god oplevelse. Vi besøgte også nationalmuseet, og gik ture i byen. Vi går meget og det synes ”de indfødte” meget underligt. Sofia har ikke kunnet vænne sig til at drenge, såvel som mænd, kigger efter hende…
Fra Siam Reap gik turen så den 10. februar videre til hovedstaden Phnom Penh, som er en millionby, som jeg har helt ufattelig svært ved at stave korrekt. Phnom Penh minder os meget om Bangkok for 15 år siden. Det er en meget, meget asiatisk by, med myldrende trafik, i tusindvis af madboder og restauranter, hundrede tusindvis af knallerter og så gennemgående smilende og imødekommende mennesker. Vi bor på The Royal Guesthouse, der bestemt ikke har noget kongeligt over sig. Det er meget ”basic”, men vi har fået et rent værelse på tredje sal, hvor vi alle fire sover godt. Så længe aircon-anlægget snurrer, er der ingen problemer.
I Siam Reap jagtede vi Cambodias gamle historie, i Phnom Penh kommer man uhyggelig tæt på landets nyere historie og dermed lidelser under Pol Pot-regimet. Vi har både besøgt det berygtede Tuol Sleng (S 21)-fængsel, hvor 17.000 mennesker blev tortureret for efterfølgende at blive slået ihjel med hakker og spader på det, der er blevet kendt som The killing Fields. En af disse dødsmarker kan man besøge, og det er en meget stærk og bevægende oplevelse. Hvis nogen af jer ikke har set filmen ”The killing fields” er den hermed varmt anbefalet.
Phnom Penh har mange smukke sider, bl.a. kongepaladset, floden og så de mange mennesker, der har rejst dette land og denne by fra total kaos og ingenting i 1979 til en levende, ja boblende metropol.
Vi har nu været af sted i lidt over tre uger, og for første gang har en af os fået et lille maveonde. Det er Wybke, der ligger lidt på langs, men vi håber alle, at hun får det bedre. Gerne meget hurtigt. For i morgen tidlig siger vi farvel til hovedstaden og bylivet. Vi er jo sand- og strandmennesker. Sihanoukville er Cambodias eneste tropiske ”beachområde”. Det skal vi kigge på i morgen. Vi har købt fire vip-billetter (fint skal det være) i en bus. Der venter godt fire timers kørsel forude. Vi ser frem til at dyppe fødder og krop i saltvand.
Jeg vedhæfter nogle billeder, der er dels fra Angkor Wat og dels her fra Phnom Penh.

Mange hilsner til alle

Sofia, Lukas, Wybke, Lukas


PS: Sofia sender den varmeste tak for de mange mails, hilsner og gaver, hun modtog i forbindelse med hendes fødselsdag.



We have come to Cambodia after a lot of trouble at the border. We hadn’t read anything about the bordermafia but we have to say, with regret, tjat we did meet them...and Wybke nearly killed them! 2 hours we waited for the old and rusty bus to leave the station but as all the tourists fancied a taxi for 60 $ per person! So the mafiaboss let us wait untill he had filled up his bus! What a jerk!
Anyway we arrived at a nice guesthouse in Siem Reap and liked the busy and chaotic town. The poeple smile and get their beautiful children to shout hello, hello.
We went by “moto” (a motorbike pulling a small cart) to see the fantastic Ankor Wat. Seeing the huge building, which is beautiful, it is difficult to comprehend that this was build in the year 800! We spent a few days in historic Siam Reap and went to the next big city-the capitol, Phnom Penh. Again we get hit by the traffic and the seeming chaos on the road-we think they drive on the right-hand-side...
Here we are confronted with the tragic history of the cambodian people. The killing fields and the prison S21-Tuol Sleng. A horrific and touching meeting. At killing fields the clothes and the bones lay on the ground...

The children are doing extreemly well. They are amazing travelers even in this heat (32 C) and no pool or water even close. We will be leaving for the coast though and hope that we like Sihanoukville. After this we will be going to Vietnam.

Sofia sends her kindest thoughts to all of you who were so good at remembering her birthday! We are happy though that she isn’t older than 12! Boys and even the men turn their heads to look at the blond and blue-eyed girl who is at least as tall as they are!

With love and thoughts...and please do write!

Onsdag den 4. februar 2009-02-04


Kære venner,

Livet er hårdt når vi hører om regn, rusk og VM-håndboldnederlag derhjemme. Her i Thailand skinner solen, vi er ved at finde en god rejserytme og lige nu nyder vi livet i overdådig luksus. Og hvorfor så det?
I morgen er det Sofias fødselsdag, og et af hendes ønsker er at tilbringe et par nætter på et fint hotel. Vi er jo rejst til Koh Chang, øen der ligger øst for Koh Samet. De første fem dage boede vi på The Golden Resort, hvor vi flyttede ind i en to mand-hytte og hyggede os alle fire. Uwe sov på gulvet, de andre tre i en stor dobbeltseng. Pris: 160 kr. pr. nat.
Koh Samet er en dejlig ø. Vi holder til på Lonely Beach, som ikke er helt så lonely, men ikke så overrendt som andre strande. I lørdags lejede vi to knallerter (tophastighed over 80 km/t og 24 kroner pr stk for en hel dag!) og kørte hele øen rundt. Det var en tur på sammenlagt knap 100 km. Støvet, bakket og meget spændende. På billeder kan i se, at det at køre med hjelm, ikke er noget, der har højeste prioritet. Vi måtte faktisk nærmest tigge om at få udleveret tre (i plastik), som var bedre end ingenting.
I mandags fik vi så endelig mulighed for at snorkle. Vi var på en hel dags tur på en båd, der tog os ud til tre forskellige snorkle-pladser, samt en ensomt beliggende strand. Turen for os alle fire løb op i 350 kr. inkl. middagsmad. Det var dejligt at se fisk og koraller, og vores forventninger til Indonesien er efter denne tur høje. Netop Indonesien har jo fantastiske koraller.
Midt i dette ferieparadis, hvor vi befinder os, går det lidt trægt med at holde begejstringen for skolearbejde og lektier oppe. Men børnene er nu – efter kraftige opfordringer - gode til at bruge to timer om dagen på at regne, læse etc.
Efter fem dage på Golden Resort er vi som nævnt flyttet ind i det vilde luksus. Lige ned til stranden er der åbnet noget der hedder Warapura Resort. Det åbnede til nytår, og de har åbenbart problemer med at få fyldt deres hytter. Wybke og Sofia kiggede forbi for bare for sjovt at høre, hvad en nat på stedet ville koste. 310 kr. inkl. morgenmad, lød svaret. Dermed havde vi fundet den luksus, som Sofia ønskede sig til fødselsdag. Lige nu nyder familien en stille time ved poolen, der ligger lige ned til havet. Skriverkarlen sidder i skyggen med behagelig baggrundsmusik. Faktisk mangler der kun en kold drink. Men det er nok lige tidlig nok.
Men intet varer evigt. Vi har besluttet at sige farvel til Thailand på fredag. Tidligt om morgenen skal vi med bus, færge og atter bus til Cambodia. Det er det land, jeg glæder mig mest til at vise familien. Første stop efter formentlig 12 timer på landevejen bliver Siam Reap, der ligger lige op til Ankor Wat. Disse fantastiske templer skal vi udforske et par dage – eller lige så længe, børnene kan holde gejsten oppe. Derom senere på et senere tidspunkt.
Bedste hilsner til alle, ikke mindst lille Lina, der jo fylder 1 år i dag. Vi snakkes ved.

PS: hvis nogen vil sende en mail, så holder vi løbende øje med Wybkes faste adresse wybke@mail.dk

Vi ses







And now for our german friends

Liebe Freunde,

Heute sind wir 15 Tage underwegs, und ganz langsam finden wir einen passende Reiserythmus. Wir befinden uns weiterhin auf Koh Chang, Thailands zweitgrösste Insel (nach Pucket). Gerade jetzt leben wir in fast schwindelndem Luxus. Sofia wird morgen 12 Jahre alt, og hat sich ein paar Nächte mit Aircon., weissen Lacken und anderen Annähnlichkeiten gewünscht. Für 50 Euro pro Tag und Nacht (inkl. Frühstück) lässt sich das hier organisieren. Thailand zeigt sich zur Zeit von seiner schönsten Seite. Angenehme Temperaturen, hervorragendes Essen und durchweg freundliche Menschen. Vor ein paar Tagen haben wir zwei Mopeds gemietet und sind einmal um die ganze Insel gefahren. Knap 100 Km bergauf und bergab, ein Ausflug, den wir alle genossen.
Montag waren wir auf einem ganztags Schnorchel-Trip. Fische und Korallen sind immer ein atemberaubende Anblick. Jetzt freuen wir uns noch mehr auf Indonesien, wo es ja noch bessere Koralriffe gibt.
Vorerst aber feiern wir morgen Geburtstag. Sofia kann es kaum erwarten. Heute ist Ruhetag mit Strand, Pool und Schulaufgaben angesagt. Die Schule har zur Zeit nicht höchste Priorität bei Lukas und Sofia, aber auf hartneckiges Drängen von uns absolvieren sie ihre täglichen zwei Stunden.
Und sonst? Asienreisende sprechen ja immer über ihre Verdauung. Da haben wir – wir wollens ja nicht verschreien – Gott sei Dank keine Probleme. Am Freitag wartet die Landstrasse und Kambodja auf uns. Wir erwarten eine 12 stündige Busfahrt nach Siam Reap, dem Tor zu den Angkor Wat-Tempeln. Aus Sicht von uns Eltern ein Höhepunkt unserer Reise. Mal sehen, was die Kinder meinen.
Davon später mehr.

Vorerst beste Grüsse und alles Liebe
von uns

PS: wir haben zur Zeit nur eine aktuelle Email-Adresse, nämlich wybke@mail.dk

Next newsletter:

Left Koh Samet and have now been on Koh Chang for a week. We stayed at Golden Resort-owned by a french guy. 900 bath for a very nice hut and 5 minutes walk to the beach. Sofia had this idea that she wanted to stay a nice place for her birthday so we moved down to the water in a luxury resort but not too expensive-1900 bath including a very nice breakfast.
We have been on a snorkelingtrip and been for a daytrip on scooters! The kids were thrilled...and mami was nervous but we did a good job and drove around the iskand-very, very steep and narrow roads and some just dirtroads but it was fun.

The snorkeling was good-but the corals colorless...the fish were plentyful and beautiful. We had a good trip. Now we are relaxing aat the pool and getting ready for Sofia’s birthday! She can’t wait!
We will be leaving this fantastic place Friday morning heading for Cambodia-a 12 hour trip in a minibus. But it will be ok to see something else but water and beach.

Hope everybody is fine whereever you are – see you!


PS: These days we only have one email-adres: wybke@mail.dk