Bye bye Bali

Soendag den 26. april 2009

Kære venner,

Blot en kort update fra os. Efter en måned, der er gået alt for hurtigt, har vi nu sagt farvel til Indonesien, Bali og Lombok. Faktisk kom vi slet ikke tilbage til Bali. Dagene på Gili Øerne og på Lombok var så behagelige og dejlige – også takket været godt dansk selskab af Tina og hendes datter Sofia – at vi blev helt indtil fredag.
Tina har tidligere været gift med en mand fra Lombok, og vi var to gange inviteret til mad hos hendes eks-svigerfamilie. Det gav masser af dejligt mad samt et godt indblik i, hvordan en almindelig indonesisk familie lever.
At vi blev så længe på Lombok medførte, at både fredag og hele lørdage var "fulde" rejsedage op til 16 timer. Fredag med bil, færge, bus, fly og taxa til Jakarta, hvor vi overnattede for at nå flyet lørdag eftermiddag til Kota Kinabalu på Borneo, hvor vi nu ser frem til at skulle være de kommende fire uger. Vi opholder os i den malaysiske del af Borneo, der er verdensberømt for sin natur med jungle, bjerge og koraller. Vi har planer om at besøge nogle øer, at hilse på urang utangerne og Lukas er meget optaget af at tage et dykker kursus. Vi må se, hvad det bliver til.
Her i Kota Kinabalu er vi flyttet ind på et rigtigt backpaper-hostel med masser af unge mennesker. Wybke og jeg føler os godt 20 år tilbage i tiden. En ganske behagelig fornemmelse. Lukas og Sofia har kastet sig over internet-terminalerne. Efter næsten tre ugen uden at være online var de ved at få abstinenser.
Vi hører, at foråret er kommet til Danmark. Dejligt. Vi har stadig den første grillpølse til gode.
Mange varme hilsner

Uwe, Wybke, Lukas og Sofia


Liebe Freunde,
Heute nur eine kurze Nachricht von uns. Nach fast einem Monat haben wir jetzt Indonesien verlassen. Ein etwas wehmütiger Abschied. Das Land, die Leute und vor allem die Natur og die Strände waren ein tolles Erlebnis. Ausserdem hatte wir die Moglichkeit eine indonesische Familie kennenzulernen. In unserem Hotel trafen wir Tina aus Kopenhagen. Sie war früher mit einem Indonesier verheiratet und besucht jetzt regelmässig sammen mit ihrer Tochter Sofia (9 Jahre) ihre Ex-Schwiegerfamilie auf Lombok. Unsere Sofia und Lukas waren u.a. mit ein paar Jugendlichen aus dem Dorf mit dem Moped unterwegs.
Zwei Tage dauerte die Reise von Lombok über Bali und Jakarta nach Kota Kinabula im malaischem Teil von Borneo, wo wir uns jetzt einlogiert haben. Auf Borne freuen wir uns auf viel Natur, Tiere und Wasser. Lukas möchte unbedigt einen Tauchkurs machen, und Wybke wird ihn auf jeden Fall mitmachen. Ob Sofia und ich auch dabei sind, muss sich noch zeigen.
Darüber demnächst mehr.

Beste Grüsse von uns allen.

Hi family and friends

Greetings from Kuta Kinabalu, Borneo. We arrived last night so more about this place in the next letter.
Bali, Lombok,Komodo Island and Gili Air... this is only a very small part of Indonesia we have seen but also a very nice part. We didn’t travel a lot this time as we found a very nice hotel in Sengigi on Lombok (large island next to Bali) we also stayed here because we met a very nice 9 year old girl from Kbh, Sofia, who was visiting family together with her Danish mother, Tina. Tina had been married to an Indonesian man and had lived in a small and very poor village.
During the day the kids played in the pool and had a good time. Tina invited to have supper at her family in the village. Cousins, aunts, uncle and grandmother were all sitting on a rug on the floor, in a room. The food was served and tasted delicious, but we just aren’t used to sitting on the floor and it didn’t take long before the back og bum were sore!
Another thing that is very different here to home is that children drive around on scooters without helmets! And sometimes they are 4 on one scooter. Lukas and Sofia were invited for a short ride. We said ok because it should only be in the village, only a short trip and only with helmets. Yes, right. The young cousin took our kids and little Sofia on one scooter, drove through the entire town and didn’t fetch a helmet! Tina speaks Indonesian so the cousin got told off without us understanding a word...but this is Asia and the kids came back without any bruises or broken legs.
The day we left Lombok we didn,t have delicious food. At the airport the children wanted to eat at Kentucky Fried Chicken and the next day, Uwe and I had the runs! So now we call it "Ken fucking tried chicken" ...and got sick!
Anyway, we had a lovely time and is was difficult to leave.
Now plans are: 3 weeks Borneo with snorkeling and watching urang utangs in the jungle. Lukas wants the diving-certificat so he can swim with sharks and sea-snakes- he is crazy!
So maybe in the next letter you will have pictures of us and the urang utans and Lukas in the mouth of a shark!

Gensyn med Gili

20. april 2009

For 18 år siden var Wybke og jeg på Gili Trawangan, en lille tropeø med koralrev lige uden for stranden. Dengang skrev vi i vores dagblog: det sidste paradis på jorden.
Nu har vi været der igen. Ikke på gili Trawangan, men naboøen Gili Air. Trawangan kaldes nu af de indfødte for ”Gili Tralala”, fordi der er partytime og ”magic mushrooms” over det hele. Det ville vi ikke byde os selv og da slet ikke børnene. Gili Air er noget mindre og noget mindre overrendt. Heldigvis. Vi er lige kommet tilbage. Der var ikke noget internet, så det er først i dag, vi får mulighed for at opdatere vores blog. Sorry Mostø.
Vi tilbragte fem dage på Gili i en fin, men basal rishytte. Vi var naboer til nogle rigtig rare hollændere, Loes og Patrick. De havde blandt andet et undervandskamera, og derfor fik vi mulighed for at få taget nogle koral-billeder under vand. Og endnu bedre. På sidste dagen opdagede Lukas og Sofia en stor havskildpadde. Jeg havde i dagene forinden set og fulgt to af disse imponerende dyr. Nu blev det heldigvis børnenes tur. Det er simpelthen fantastisk at se disse på land så gumpetunge dyr svæve let og elegant gennem vandet. Det var simpelthen et højdepunkt på vores tur.
Loes og Patrick har også været på Borneo, og de kunne give os en masse gode tips og ideer. Der er lagt op til, at i hvert fald Wybke og især Lukas skal på dykkerkursus. Sofia og jeg ser lige tingene an.
Nu er vi tilbage i Sengiggi, hvor vi har tre dage inden vi sidst på ugen tager tilbage til Bali. På fredag venter flyet til Jarkata, og lørdag skulle vi efter planen lande på Borneo. Det ser vi meget frem til.

Så næste gang I hører og ser fra os bliver det fra Orang Utang’ernes land.

Mange varme hilsner fra Lombok, hvor regntiden endnu ikke er helt forbi

Lukas, Sofia, Wybke og Uwe


Liebe Freunde,

Es gibt es noch, das Paradies auf Erden. Vor 18 Jahren besuchten Wybke und ich die Gili Inseln nordwestlich von Lombok. Damals war die grösste Insel – Trawangan – das „In“-Zie l aller Rucksackreisende. Heute ist Trawangan eine lärmende Party-Insel, um die man am besten einen grossen Bogen macht. Wir haben die etwas kleinere Nachbarinsel – Gili Air – besucht. Fünf Tage Sand, Strand und schnorcheln in einem Koralriff, das direkt vor dem Sandstrand liegt. Gili Air ist für seine grossen Meerschildkröten berühmt. Und tatsächlich. Zuerst ich, und am letzten Tag auch Lukas und Sofia entdeckten dieses einzigartige Tier in seinem eigenem Element. Das Wasser ist nette 32 Grad warm, da kann man schon fast den ganzen Tag drin bleiben.
Auf Gili trafen wir ein nettes holländisches Paar, Loes & Patrick. Auch sie reisen durch Asien, und sie hatten u.a. eine Unterwasserkamera. Deshalb haben wir jetzt ganz tolle Fotos von den Kindern unter Wassersowie natürlich von der Schildkröte.
Nach fünf Tagen Strand und Sonnenschein sind wir jetzt wieder auf Lombok in Sengiggi. Am Donnerstag gehts zurück nach Bali, und von hier mit dem Flugzeug erst nach Jarkata und am Wochenende weiter nach Borneo. Patrick und Loes haben uns ein paar nützliche Tips gegeben. Jetzt hoffen Lukas und Wybke darauf, einen Tauchkurs zu machen. Sofia und ich schauen uns das erst mal aus dem Trockenem an.

Die beigefügten Fotos sind diesmal von Gili. Wir hoffen, sie gefallen euch.

Bis bald

Sofia, Lukas, Wybke und Uwe

Hi family and friends
This time a short notice to tell you about Gili Air. Gili means island. There hasn’t been any internet-connection until now where we are back in Sengigi again...so a bit late, we know!
A small boat brought us to the island and we were not the only ones. There was no room for our legs or feet as all the food needs to be transportet to Gili Air and baskets full of bananas, pinapples and everything from a greengrocer was stuffed on board. luckily the crossing only takes 20 minutes.
We had met a very nice couple from Holland so we decided to walk along the “main road” – a narrow strip of sand – and find a hut.
For 200.000 (20 dollars) we had a basic but large bamboo-hut with fresh water. Not all huts have freshwater. The hut was right at the water and we could snorkel around beautiful fish and coral. Patrick and Loes (the Dutch couple) had a under-watercamera and they took some brilliant photos and films of the kids!
Also they were so lucky to see a turtle-this is also on film! Jaques Custeau (have no idea how his name is spellt!) hasn´t made a better film! J
Four nights in paradise, just snorkeling, swimming, reading, playing games and spending time in good company... just great!
Now we’re back in Sengiggi on Lombok, rainy saison has officially “finish” as they say here but nobody seems to have told the rain...at around two the dark clouds sneak overhead and an hour later the water just pours out!
Going to Bali on Thursday, leaving for Borneo on Saturday – off to the Urang Utans!

See you soon – only 2 months to go...oh dear!

Love and thoughts

Komodo vi kommer

Lørdag den 11. april 2009

Kære alle,

Så er vi tilbage i civilisationens favn og formentlig en internetforbindelse. Det skal i hvert fald tjekkes i eftermiddag.
Siden sidst har vi været langt omkring. Faktisk er vi nu på vej hjem. Vi har været på en fire dages Komodovaran-cruise og ekspedition. Og hvorfor så det?
Indonesien er et kæmpe stort land. Verdens fjerdestørste befolkning (255 mio.), og faktisk verdens største ø-rige med 17.000 øer. På tre af disse – bl.a. Komodo og Rinka Island - er tiden gået i stå. For tre millioner år siden. Dengang døde dinosaurerne inkl. de kæmpe varaner, som vi i dag kender som Komodo-varaner. Det var et udpræget ønske af Lukas at se disse levende fossiler. Man har fundet deres 3 mio. år gamle skeletter i bl.a. Australien, men ingen har tilsyneladende forklaret varanerne på Komodo, at deres tid for længst er omme. Derfor lever de nu derude i bedste velgående. Hele verdensbestanden på 2400 eksemplarer er koncentreret her. Vi så i alt 19 ude i den fri natur. Knap en procent. Det er ikke så ringe endda.
Det er ikke så lige til at komme i nærheden at disse meget lidt sympatiske øgler. Der er næsten 500 kilometer til vands og til lands derud. Komodo ligger flere øer øst for Bali, hvis nogen lige skal finde det på kortet. Faktisk skal man sejle tre dage for at nå frem til øen. Vi var sammen med i alt 15 rejsende samt en bådsbesætning på vores 20 meter lange motorsejlbåd. Overnatningen forgik på papirtynde madrasser på dækket, og al maden – inklusive friskfanget tunfisk - blev tilberedt af bådsfolkene. Hele turen var en fantastisk oplevelse. Fire dage uden en stol kan faktisk være hårdt for ryggen. Undervejs ud til Komodo stoppede vi flere steder, hvor der var mulighed for at snorkle og slappe af. Indonesien har ry for at have verdens bedste snorkle- og dykkeområder. Så der var virkelig noget at se.
Komodovaranerne kan blive op til tre meter lange, og de angriber og spiser alt, hvad der rører sig – inklusive deres eget afkom. De er f. eks. ikke bange for de vilde vandbøfler, der også findes på øen. Varanerne bider dem simpelthen i testikler eller lårbenet. Der går omgående betændelse i såret, og to dage senere er bøflen død og klar til at bliver fortæret.

Vi besøgte to af de tre varan-øer, og vi har vel taget 100 billeder af disse grimme, men på en måde fascinerende dyr. Efter fire dage på havet gik vi i havn på øen Flores, hvorfra vores ”hjemtur” i båd og bus til Sengiggi på Lombok begyndte fredag morgen kl.7.15. Lørdag kl.9.45 nåede vi frem. Lidt klatøjet, men mange oplevelser og saltvandsfedtet hår rigere.Vi var de eneste ”hvide” på busserne og færgerne, men vi mødte udelukkende flinke mennesker. Mange vil gerne i kontakt med os. Where do you come from? What’s your name? Do you like Indonesia? – er blot nogle af de mange spørgsmål, som vi hele tiden bliver konfronteret med. Og vores store børn bliver alle steder mødt med smil. Nogle kan ikke dy sig og skal lige røre dem i ansigtet eller på armene. Heldigvis tager begge det med et smil.
Lukas debuterede i øvrigt på en noget utraditionel måde på et af de flade asiatiske mandi-toiletter. Det er jo den slags toiletter, hvor man placerer fødderne i de dertil formstøbte områder. Så sætter man sig ellers på hug og får ordnet det, der skal ordnes. Men vi må erkende, at vi ikke er de perfekte forældre. Vi havde slet ikke tænkt over, at Lukas aldrig havde ”siddet” på et mandi-toilet. Da han kom spurgte han, hvordan man mon bedst kunne gøre. Han havde nemlig taget alt tøjet af og ”sat” sig ned i den flade kumme. Det havde været lidt bøvlet både at komme helt der ned, og især komme af med det, man nu skulle.
Vi sendte Lukas i bad i 10 minutter i dag for at være helt sikker på, at han nu atter er klinisk ren.

Lige nu slanger familien sig ved pølen i vores lille luksusressort. Der er jo påskeferie, og i aften skal vi så se, om vi kan finde noget chokolade og andet at hygge os med. I morgen satser Lukas på at surfe med en instruktør.

Det er svært at skrive andet, end at vi fortsat nyder turen, og selv om der er mere end to måneder igen, så ved vi af erfaring, at anden halvdel af en rejse typisk går noget hurtigere end første del. Det er faktisk ikke nogen behagelig tanke.

Men vi har stadig meget at se frem til. Også gensyn med alle jer.

Bedste hilsner

Wybke, Lukas, Sofia and Uwe



Liebe Freunde,

Die deutsche Version wird diesmal etwas kurz. Der Pool ruft lautstark nach mir. Nach fünf Tagen fernab von derr Zivilisation sind wir jetzt wieder auf Lombok og Sengiggi. Hinter uns liegt ein wahrer Abenteuer-Ausflug zur Komodo Insel, wo die Komorane zu Hause sind. Auf drei kleinen indonesischen Inseln lebt der gesamte Weltbestand dieser eigentlich vor drei millionen Jahren ausgestorbenen Rieseneidecksen. Es war der grösste Wunsch von Lukas diese lebende Fossile in freier Wildbahn zu sehen. Und was tut man nicht alles für seine lieben Kleinen? Drei Tage dauerte die Schiffsreise auf einem kleinem Motorsegler zusammen mit 15 anderen Rucksackreisende. Wir haben keine Sekunde bereut. Nicht nur sahen wir ganze 19 Komorane. Auch wilde Wasserbüffel und Wildschweine kreuzten unsere Wanderwege, und unsere kleine Bootsgemeinschaft war wirklich eine sehr angenehme Gesellschaft. 5 Bootsmänner sorgten für unser leibliches wohl. Geschlafen wurde auf dem Oberdeck auf sehr dünnen Matrazen, und die tägliche Dusche etc. ging direkt im Ozean vor sich. Über die Komorane könnte man viel schreiben und wir haben wohl über 100 Fotos geschossen. Besonders sympatisch sind die Biester nicht. Sie werden bis zu drei Meter lang und verspeisen alles, was ihnen über den weg läuft – inklusive den eigenen Nachwuchs.
Nach vier Tagen auf See endete unsere Expedition fredag morgen auf der Insel Flores, von woaus wir den „Heimweg“ per Fähren und Busse Richtung Lombok antraten. 27 Stunden dauerte die Reise, und wie immer waren Wybke und ich stolz und beeindruckt, wie unsere Kinder mit solch anstrengende Situationen umgehen.
Die ganze Familie räkelt sich jetzt gerade am Pool. Wir werden noch ein paar Tage auf Lombok bleiben, bevor wir zu den Gilli Inseln weiterreisen.
Komodo war übrigens der südöstlichste Punkt unsere Reise. Ab jetzt befinden wir uns quasi auf dem Heimweg. Ein wenig beängstigend...

Beste Grüsse an alle (vor allem an die armen Bayern Fans)

Wybke, Lukas, Sofia and Uwe



Hi family and friends

Back from 4 days Komodo boat-trip! In Denmark Lukas had already declared that the wanted to go to Komodo Island and see the Komodo dragon. We had agreed but also knew it would be a long way there. But as usual the trips are made ready for tourists and we only had to choose which compay we wanted – and how mutch we wanted to pay. It wasn’t a difficult: one company wanted 2000 dollars per person! And other companies were a bit cheaper. We chose the cheapest - 7.6 million Rp for 4 days and four nights – 640 US dollars for all of us.
We started with a very small minibus that quickly got filled with other Komodo-tourists but the little bus also had to get loaded with all our food. So we stopped every kilometer and bought fruit, water, toilet-paper and live chicken. These were in a bag, heads sticking out and tied to the front of the bus!
After 6 hours we arrived at our boat. We had to sleep on paper-thin matresses on deck. We were 14 people all different ages and nationalities. Everybody was very nice-especially a couple from Luton.

It’s a long tripo out to the dragons but we stopped several places for snorkeling. Indonesia has crystal clear water and so we saw beautiful fish and corals.
It was a bit tough sitting on the hard deck day after day. There weren’t any chairs or tables. We all sat around the food on the floor at breakfast, lunch and dinner and ate while thinking which hip hurt most! The food and the crew was fantastic-they caught a small tuna which we had for lunch one day.

Finally we arrived at Komodo Island. It is difficult to describe these strange, lazy-looking animals. They are extreemely dangerous – fast and have a terrible “bite”. Only two weeks ago a man was killed by one of them.
The ranger have sticks ready to thump them if we come too close. Off course we kept a distance but we had this Russian guy on board. He went so close that the rangers told him off and held their long stick ready to keep the dragons from attacking him. He was told off again but right from the start of our tour when the rangers had gone through the rules in the park he had proclaimed: “i not understand you” (read with thick russian accent!) and put his earphones back in to his Russian ears!
We all thought he was an idiot-Lukas thought he was a hero! “He makes the dragons move and I get good pictures!”

We had a fantastic trip and it was worth the long journey-especially going all the way back the next morning...8 hours on a rusty, ugly and dirty ferry, then 2 hours in a bus going with a 110 km/h around sharp bends, then 2 hours break in a town where they presumably never had seen “white” people, then 11 hours in a larger bus, two hours ferry this morning, then 1 and a half hour by bus again and in the end 1 hour by taxi! Now we are back at our hotel, had a shower ( we haven’t had one in four days) and are now in the pool-relaxing!

Take care
With thoughts and hugs
Wybke, Lukas, Sofia and Uwe

Good bye Vietnam – Indonesia here we come

Good bye Vietnam – Indonesia here we come

Lørdag 4.april 2009

Der er fest i den lille familie i aften. 4. april er præcis halvlegsdagen for vores tur. To og en halv måned på farten er på den ene siden en meget lang tid, omvendt er det næsten lidt ubehageligt at tænke på, at vi nu nærmer os hjemrejsen. Men inden det er så vidt, venter forhåbentligt meget på os endnu.

Vi er nået til Indonesien, og efter det meget moderne Vietnam er vi nu nået til et land, hvor der atter er meget langt mellem internet-forbindelserne. Så vi forsøger at holde vores ugentlige skriverytme, men det er altså uden garanti.

I skrivende stund er vi nået til Lombok, en naboø til Bali. Vi har altså bevæget os en del, siden i hørte fra os sidst. Den 28. marts tog vi afsked med Vietnam. Måske den længste rejsedag på hele turen. Op kl. 5.30, med taxa til Hanoi lufthavn, så med Air Asia til Kuala Lumpur, tre timers ventetid og gensyn med McDonalds, og så ellers på vinger igen med kurs mod Bali og Denpasar. Kl. 21 landede vi, og kl. 22.30 var vi i den lille bjerglandsby Ubud, langt væk fra masseturismen og overivrige handelsfolk på strandene omkring Kuta.

I Ubud var vi også for 18 år siden, og selv om mange ting har forandret sig, fik vi genopfrisket mange af vore gode minder. Blandt andet smilende mennesker, dejlig mad og uendelig smukke rismarker og bjergpanorama. ”Clean and green” er to ord, der passer til Bali. Vi flottede os ved at indlogere os i et guesthouse med svømmepøl. Vi havde fundet det på nettet, og det viste sig at være et fund.

Fem dage Bali bød bl.a. på en køretur nordpå. Vi lejede en lille bil (90 kr. pr. dag) og kørte godt 250 km. Lukas udmærkede sig som en rigtig god vejviser og stifinder. I bil når man langt omkring, og vi fik et rigtig godt indtryk af smukke Bali, hvor der er en hund ved hvert gadehjørne, og et hindu-tempel næsten alle 100 m.

Dagene i Bali har vi også benyttet til at planlægge vores videre færd her i Indonesien. Gilli øerne samt Komodo Island (UNESCO Verdens Naturarv), hvor Kongevaranerne holder til, er to helt faste pejlemærker. Komodo er dog meget, meget langt østpå. Man kan ikke organisere en tur selv, men må ty til en pakkeløsning. Sådan en har det med at være noget hamper hvad angår prisen. Hvis vi rigtig flotter os, kan vi f. eks, tage på en seks dages tur til 2000 US dollars pr. mand og næse. Gør vi det, så kommer vi hjem en måned før tiden. Så her siger vi : no thank you-de tre mest brugte ord på Bali. Heldigvis findes også nogle billigere muligheder. Dem skal vi bare lige finde.

Vi kom til Lombok i går. Igen en lang rejsedag. Op om morgenen kl. 5.30, og kl. 17 efter bl.a. fem timers færgesejlads nåede vi frem til Sengiggi. Det er en lille by, der har alt, hvad turister efterlyser, lige bortset fra turister. Det passer os blændende. Børnene viste sig igen at være de efterhånden både erfarne og tilpas kritiske rejsefæller. I Sengiggi var der mange overnatningsmuligheder. Selv om vi var trætte og det regnede, tog vi ikke bare det første sted. En lille times research op og ned ad hovedgaden, og så marcherede vi ind i det dyreste sted. Der er lav sæson, så der kan handles om priserne. Og det er vi efterhånden skrappe til. For 200 kr. har vi fået et værelse med overdådig morgenmad, en stor svømmepøl samt restaurant lige ned til stranden. Sådan. Her kan vi godt holde det ud et par dage, hvor der skal planlægges og hvor der også skal blive tid til lektier m.m. Der er kun en internet-cafe i byen. Jeg håber, den virker. Det gør den, hvis I kan læse dette. Hvis ikke – ja så ved I jo ikke, hvad I er gået glip af.

Jeg skal hilse fra Lukas, Sofia og Wybke, der lige driver den af i poolen. Sofia har spurgt, hvornår der er påske? Vi bliver svar skyldig. Lombok er en gennemgående muslimsk ø, så her regner vi ikke med at kunne købe påskeæg.

De vedhæftede billeder er denne gang en blanding af Bali og os. Der har nok også sneget sig en enkelt abekat ind (bemærk venligst forskellen mellem dyr og menneske). Monkey Forrest i Ubud er verdensberømt, og aberne her noget berygtede. Lukas tog kampen op.
Tak for alle mails m.m. Hvis vi bliver svar skyldig i den kommende tid, så skyldes det overnævnte netværkstilbud eller netop mangel på samme.



Liebe Freunde

Nach 30 Tagen Vietnam sind wir jetzt in Indonsien und vor allem auf Bali gelandet. Mehr als 15 Stunden dauerte die Reise von Hanoi über Kuala Lumpur bis Bali. Für Lukas und Sofia war der Höhepunkt dieses langen Tages das Wiedersehen mit Mister McDonalds in Kuala Lumpur. Auf Bali hatten wir via Internet und Telefon ein Guesthouse im Bergdorf Ubud bestellt. Natürlich mit Svimmingpool, wie sich das für Rucksackreisende gehört. Heute ist der 4. April, und das ist genau Halbzeit unserer Reise. Unsere Erfahrungen der ersten Monate bezüglich Übernachtung ist u.a., dass es sich lohnt vielleicht 5 Dollars ekstra zu investieren. Das zahlt sich aus in Form von gutem Frühstuck, guter Lage oder einfach besserer Qualitet. Bali und Lombol, wo wir uns jetzt befinden, sind da keine Ausnahme.

Bali und Ubud haben wir auch vor 18 Jahren schon besucht, und Gott sei Dank wurden unsere hohen Erwartungen auf ein Wiedersehen nicht enttäuscht. Bali ist nach wie vor eine wunerschöne Inseln, und wenn man sich weit ab von Kuta Beach, Sanur und anderen Massenturismusadressen aufhält, kan man die Ruhe, Schönheit und auch das günstige Preisniveau der Insel vollends geniesen.

Für 12 Euro mieteten wir uns ein Auto und haben die halbe Insel erforscht. Lukas bewies als Co-Pilot und Kartenleser grosse Qualitäten, und so bekamen wir einen guten Eindruck von Land und Leuten vor allem auf dem Land. Bali ist für seine Reisterrassen und Hindu-Tempel weltberühmt. Aber auch die vielen Frauen, die auf ihren Köpfen alles von Blumen bis Zement befördern, sind eine Attraktion. Am meistens beeindruckt aber die offene, freundliche Herzlichkeit, mit der man überall Empfangen wird.

Fünf Tage Bali waren eine angenehme Abwechslung nach fünf Tagen Grossstadt in Hanoi. Gestern wartete der nächste grosse Schritt. Fast 12 Stunden waren wir von Bali bis zur Nachbarinsel Lombok underwegs. Hier haben wir uns in Sengiggi ein hervorragendes Quartier gefunden. Trotz Regen und Reisemüdigkeit gelang es uns nach einer Stunde geduldsamen Erforschens die beste Adresse im Ort zum günstigsten Preis einzunehmen. Für gut 30 US Dollars wohnen wir in einem richtigen Ressort mit Pool, Strand-Restaurant und einem netten Zimmer mit eigenem Bad. Das Ressort ist bis auf ein paar Pensionären menschenleer. Es herrscht z. Zt. Nebensaison, was beim Preisverhandeln natürlich ein enormer Vorteil ist. Hier in Senggigi werden wir zwischen Pool, Strand und kalten Getränken Pläne für die kommende Wochen machen. Die Gilli Inseln und Komodo (Insel der Königwaranen!) sind ein absolutes Muss. Der Rest wird sich ergeben.

Der Rest der Familie hat gerade keine Zeit ein paar Zeilen beizutragen. Der Pool mit seinen gut 30 Grad ist zu verlockend. Die beigefügten Fotos sind diesmal von Bali. Ich hoffe, dass alles im Internet ankommt, und dass ihr den Unterschied zwischen Tier und Mensch bemerkt. Der Monkey Forrest ind Ubud ist weltberühmt und berüchtigt, und natürlich musste sich unser Sohn mit den frechen Affen anlegen.
Mit den Verbindungen zum Netz ist es hier etwas schwieriger, deshalb kann es auch sein, dass wir nicht umgehend auf eventuelle Mails etc. reagieren. Sorry.

Vorläufig aber beste und sonnige Grüsse von uns vieren

Lukas, Sofia, Wybke und Uwe

And finaly for our english friends

Bali is beautiful and the people here extreemely friendly!
We had a long trip from Hanoi to get here. Up early, with taxi to the airport, flew to Kuala Lumpur (where they had a McDonalds!) and from there to Denpasar, Bali. We arrived late (after ten o´clock) and as it was dark we couldn´t se our surroundings. So next morning we saw that our bungalow was next to a lovely pool! We had found Ubud errace Bungalows on the net and it was a good choice. For 30 dollars for the four of us, including breakfast.
18 years ago we had visited Ubud - it has changed of course but not in a bad way. It is still a very quiet place and as it is low-season right now it seems even more quiet than 18 years ago!
The food is very good and the rice-paddies and mountains are just fantastic. We rented a car for a day (12 Euro) and drove for 6 hours! Lukas was a brilliant navigator!

Next to our bungalow the famous Monkey Forrest is situated. A lush “jungle” where tourist can feed very greedy monkeys. Of course Lukas had to sit on a wall inviting curious “teenage” monkeys to climb on his back, on his head and pull his nose. Several of the monkeys tried to bite him-only slightly-but enough for Sofia to keep a distance!
It was fun to walk through the “park” and see these creatures that do remind us of ourselves!

After a few days in Ubud we are now on Lombok - a bigger island 5 hours by very slow and rusty ferry. We arrived in a shower of afternoon rain but the kids were so good and we walked from one hotel to the other to find a good price. In the end we found something that looked expensive but it wasn´t. Here we pay 25 Euros for the 4 of us including a fantastic breakfast. The place has a huge pool and is right down to the warm ocean! This doesn´t sound like “backpacker living”, does it!?

Some things are expensive here and other things cheap. We have been teasing Uwe: as he came back from shopping groceries he had bought a newspaper. Proudly he declared that the boy wanted 90.000 rupias but he only paid 50.000 rupias ( 5 dollars)!! For this, we told him, he could have one hour massage!! He hasn´t bought a newspaper since but we have had a massage!! Also maps are expensive compared to food or massages!

We are planning to stay here a few days and then we are off to Gili island. A place where there is no internet of freshwater. We hope that you will still write mails but it will take some time before we will be able to answer them!

By the way...today, the 4th April, we are halfway! The kids think we have been away for ages. Sofia is still looking forward to going home and wants to buy a horse but Lukas is already planning his future which includes a trip to Japan and Vietnan!
With lots of thoughts and hugs to you all!