Bid, bøfler og båt-båt

Gæt hvem der har fanget masser af fisk, reddet på ryggen af en (vild) vandbøffel og så ellers er dyttet op langs den vietnamesiske kyst i 13 rystende timer?

Jo, der sker lidt herude i Vietnam, hvor vi nu har bevæget os fra badebyen Nha Trang godt 500 km nordpå til Hoi An. Hoi An har en gammel bydel, der er optaget på UNESCO’s liste over verdens kulturarv. Så den glæder vi os til at besøge i de kommende dage.

Men inden vi nåede herop, skulle vi lige på en fisketur i Nha Trang. Midt i den travle turistby fik vi pludselig øje på et Dannebrog, der vejede foran et lille kontor. Manden bag, Kim fra Ballerup, tilrettelagde en dag på vandet, hvor hele familien lejede en båd med mandskab, fiskeudstyr og hele molevitten. Det var en strålende solskinsdag, og vores håb om at få bid blev heldigvis indfriet. Inden dagen var omme havde vi vel kroget omkring 15 fisk. Ikke nogen hvaler eller hajer, men små og meget livlige og farverige reef-fisk. Sofia havde den kyndigste eller heldigste hånd. Hun fangede hele syv. Lukas fangede den største fisk-desværre ville den ikke om bord og sprang således tilbage i vandet igen. Øv!
De fleste havnede i den suppegryde, som vores kaptajn tilberedte som middagsmad. Han havde for en sikkerhedsskyld også indkøbt lidt seafood (små blæksprutter), men det blev der altså kun i begrænset omfang brug for.

Efter seks gode dage var det så farvel til Nha Trang. En natbustur i sovebus på 500 km ventede. Normalt ikke noget problem, ikke mindst efter at hovedvej 1 er blevet asfalteret siden vi var der for 16 år siden. Men det med asfalten var nu så som så. I hvert fald må vejarbejderne mange steder have glemt at planere gruset inden asfalten kom på. Resultatet var en noget rystende tur på de bageste og øverste liggesædder i den ellers meget komfortable bus. Vores chauffør brugte hornet flittigt, så Wybke og jeg lukkede ikke mange øjne. Til gengæld sov børnene trygt hele natten. Herligt.

Det gode ved de dårlige veje er, at ingen kører vildt hurtigt, så turen var alt i alt sikkert og fint.

I dag er det mandag den 9. marts. Det er faktisk 25 års dagen for at Wybke og jeg mødtes under en journalistfest i Aabenraa. Tiden går, og ingen havde vel dengang fantasi til at forestille sig, at vi præcis 25 år efter ville cykle gennem vietnamesiske rismarker med to dejlige og meget lyshårede teenagerbørn foran os. Cykelturen var enorm spændende. Vi fulgte bare vores instinkt og havnede ude blandt bøfler, bønder og ibisfugle. En af bøffelejerne vinkede os til sig, og så fik børnene en tur – naturligvis havde den gode mand en slet skjult dagsorden om lidt betaling. Og det fik han da.

Hoi An er en af de byer, som vi har afsat mest tid til. Vi forventer at blive her godt en uge. Derfor har vi også fundet et hotel (Long Life Hotel – tjek på nettet, hvis I vil) med lidt luksus, deriblandt en svømmepøl. Lige nu sidder vi netop ved denne. Børnene laver lektier, Wybke læser et kun fem måneder gammelt engelsk sladdermagasin, og jeg har lige regnet mig frem til, at en tredjedel af vores tur er forbi i morgen.

I går har vi også lagt de overordnede planer for resten af turen og herefter bestilt alle nødvendige flybilletter. Den 28. marts flyver vi til Bali, den 24. april fortsætter vi over Jarkata i Indonesien til den malaysiske del af Borneo Herfra flyver vi midt i maj til Kuala Lumpur i Malaysia, og den 28. april videre til Bangkok. De sidste tre uger af turen agter vi at tilbringe i Thailand.

Det var lidt stort og meget småt fra den del af verden, vi netop oplever og nyder. Gode ønsker og hilsner til alle.

Sofia, Lukas, Wybke og Uwe


Hi friends and family
Greetings from Hoi An. We have left Nha Trang after some very nice days there. We went fishing on the day it wasn’t raining-good planning!! We chartered a boat for 90 dollars so we were all by ourselves-without any other tourists! We didn’t go far then out came the fishing-rods! Uwe caught the first, then Lukas... and Sofia caught fish constantly! They were all very small reef-fish with beautiful colors. One fish was bright red! They were taken off the hook and put into the cooler-box together with the ice and drinks!
Later we had them for lunch-Lukas and Sofia thought that the red one was tasty.
We stayed all day and didn’t go snorkeling much-we kept on fishing untill the captain ran out of bait...

Nha Trang was better than we thought. Big waves the kids loved to jump in to-I stayed safely on the beach. Didn’t want to get flopped ashore like a fat dugong!
Again a bus brought us to our next destination: Hoi An. Went with the nightbus this time. The kids slept but Uwe and I didn´t close an eye-the potholes were enormous-we felt like going up a riverbed that had no water. Just going over all the big boulders!

Anyway-Hoi An is an ancient town with beautiful old houses. At night the handmade paper-lanterns eluminate the town in all different colors.
We are staying at a nice hotel with a pool but Hoi An has fantastic beaches, some without anybody around. We go by bikes through green ricepaddies, passing big waterbuffalos and vietnamese farmers walking through knee-deep mud.
Off course a man called us over to his buffalo and the kids had a ride. Who is surprised to get to know that he wanted some money after this ordeal? Right!

Tonight we will go shopping-just something nice for our house as Uwe and I have known eachother for 25 years! J

Take care everybody!
Love and thoughts
From us



Liebe Freunde,


am Montag war es auf den Tag genau 25 Jahre her, dass Wybke und ich uns kennenlernte. Damals, auf einer Party im lokalen Journalistklub, hatte wohl keiner von uns damit gerechnet, dass wir unser 25 jähriges Jubiläum unter grünen Palmen, an einem weissen Strand und mit zwei Teenagern im Wasser verbringen würden. Aber dem ist so.

Wir sind nach wie vor in Vietnam, genauer in Hoi An, eine historische Stadt mit einer Altstadt, die auf der Weltkulturerbe-Liste der UNESCO zu finden ist. 13 Nachtstunden dauerte de Fahrt von Nha Trang hierher. Den historischen Gebäudenen werden wir uns zu gegebener Zeit widmen. Vorerst haben wir Hoi Ans malerische Umgebung pr. Fahrrad erkundet. Reisfelder, Wasserbüffel und fleissige Bauern, wohin man auch schaut. Jeden morgen radeln wir 5-6 km durch diese fast steinzeitliche Scenario, und natürlich wurden unsere blonden Kindern prompt eingeladen auf einem Wasserbüffel zu posieren. Das der Bezieher dafür ein kleines Handgeld als Modelentlöhnung erwartete, sei nur nebenbei bemerkt.

Bevor wir nach Hoi An fuhren machten wir in Nha Trang unter anderen einen herrlichen Fischausflug. Wir hatten durch einen Dänen – die Welt ist klein! – als Mittelsmann unser eigenes Boot inkl. Crew gemietet, und dann gings ab ans Reef. Angeln war angesagt, und zusammen fingen wir fast 20 Fische (siehe Fotos). Die meisten landeten in der Fischsuppe, die Mittags an Bord als Hauptmenu gereicht wurde.

Hoi An – knap 100.000 Einwohner - ist bekannt für seine unzähligen Schneider, Kunsthandwerker und Holzschnitzer. Wir werden aus Platzgründen der Versuchung wiederstehen, irgend etwas seidiges massgeschneidert im Rucksack mit zu transportieren. Allerdings wird die ganze Familie sich auch den Kunstmarkt begeben, um irgend etwas schönes für unser Haus zu finden. Das 25 jährige Jubiläum muss ja irgendwie gefeiert werden.

Ganz nebenbei haben wir jetzt auch den restlichen Teil unserer Reise zumindst im Groben absteckt. Am 28. März fliegen wir nach Bali, am 24. April über Jarkata nach Borneo, um den 20. Mai nach Kuala Lumpur, Ende Mai nach Bangkok und dann verbringen wir die letzten drei Wochen in Thailand.

Reisen ist Leben, schreibt Dänemarks Märchendichter Hans Christian Andersen, und der Mann hat recht. Wir geniesen die Tage, die manchmal hektisch und verschwitzt vorkommen, an anderen Tagen fast ruhig und ohne grösse Höhepunkte dahinstreichen. An vielen morgen wacht man auf und muss ganz kurz nachdenken: wo sind wir. Dank Facebook und hotmail halten sie auch guten Kontakt zu ihren Kammeraden und Klassen. Die Uhr nähert sich 16.30 Uhr – Beer o´ clock, wie die Australier sagen würden.

Bis bald

Lukas, Sofia, Wybke und Uwe